El-biler slås om førstepladsen: Hvem er den hurtigste?

Written by  maj 05, 2016

De elektriske biler kører snart fra de benzindrevne, når det gælder acceleration. Topfarten har forlængst passeret de 300 km i timen. Formel-E begynder i år. Nissan, Spark-Renault og Rimac er alle med i opløbet om at blive kongen af el-bilerne!

 

Af Flemming Thomsen

Først havde el-biler har ry for at være lidt kedelige og ikke særlig pæne. Ligesom fodformede sko. Sunde for fødderne, men ikke ligefrem smarte.
Men det er fortid. Der er kommet fart over designet og nedlagt masser af muskler i de elektriske motorer. Mange af dem kører 0-100 km/t på under tre sekunder. Og har man prøvet at køre elektrisk, så ved man også, hvor blødt disse sportsvogne med efternavnet EV (Electric Vehicle) ruller på asfalten. Yes, fremtiden er elektrisk. Og det varer ikke mange år, før de bogstavelig talt vil give deres benzindrevne fætre baghjul.
Flere af de kendte bilmærker i verden vil gerne sætte sig på tronen og udråbe sig selv til kongen af de elektriske biler. Og den konkurrence har for alvor sat turbo på udviklingen. El-sportsbilerne kommer nu fra Nissan, Tesla, Mercedes Spark-Renault, Rimac, Lola Drayson, Volar-e foruden alle familiebilerne. Men her taler vi sports- og racerbiler.

Formula-E er startet 

Det første Formel-E er løbet af stablen med biltypen Spark-Renault SRT_01E. Det er en racerbil, som er designet med hjælp fra McLaren, Williams og Dallara. Den elektriske Renault-racer klarer 0-100 km/t på tre sekunder. Den har 270 heste og en topfart på 225 km/t. Men indrømmet – der er ikke meget motordrøn, når den kommer ned af langsiden på en racerbane. Den lyder nærmest som en tunet radiobil fra Dyrehavsbakken.

004 Formula E”Og det kan publikum ligeså godt vænne sig til”, siger Alejandro Agag, der er leder af Formula-E. ”Vi vil ikke vil sætte en kunstig lyd på racerbilerne. Der er kun skruet op for lyden, når den ruller ind til et pit-stop. 006 formula e la ferte gaucher Spark Renault SRT 01E 2013 15Og det er for sikkerhedens skyld”, understreger han.
Spark-Renault er dog langt fra den hurtigste el-bil. Så lad os se på, hvem der bejler til tronen.
Mercedes AMG SLS EV er den mest kraftfulde og hurtigste serieproduceret el-bil i verden. Den har 740 hk, en topfart på 250 km/t og et optræk på 3,9 sekunder. En anden elektrisk sportsbil, som også serieproduceres til at køre på gaden, er amerikanske FT Tesla426Tesla Roadster Sport. Det er en lille lækker sag med plads til to personer. Motoren er på 299 hk, topfart er 200 km/t og acceleration fra 0 til 100 klares på 3,7 sekunder.


Nissan med dobbelt motor

Nissan har lanceret deres elektriske ZEOD RC på Le mans i 2014. Det er en racer, som bygger på det et design fra Delta Wing. 008 Nissan ZEOD RC2Med en motorkraft på 400 hk har den en topfart på 300 km/t og accelererer fra 0 til 100 km/t på fire sekunder. Men hvis føreren træder tungt på pedalen, så løber den tør for strøm på bare 15-20 minutter. Og hvad gør man så? Nissans løsning har de netop offentliggjort: Der bliver lagt en benzindreven søstermotor ned i bilen, så efter en enkelt banerunde på 13,6 km, hvor der køres med den elektriske motor, ja så tager en 1,5 liters 400 hk forbrændingsmotor over. Den kan kører 12 omgange, før den skal fyldes op. På den måde kan Nissan fuldføre etaperne og behøver kun at køre ind til de sædvanlige antal stop i pitten.
Det epokegørende ved den nye motor er, at den kun vejer 40 kilo. Dermed leverer den mere kraft pr kilo end en traditionel Formel-1 motor. Den er ganske lille og kompakt og måler ikke mere end 50 x 40 x 20 centimeter. Hvis det ikke var for vægten, så kunne man tage den med som håndbagage i et fly.

EU bygger sportsvogn

Så skal vi til et EU-projekt. Volar-e har fire el-motorer, som tilsammen kan præstere en muskelkraft på 1000 hk! Det sender bilen af sted i tiden 0-100 km/t på 3,4 sekunder og snart efter - i løbet af 12,1 sekunder - når den en topfart på 300 km i timen.
012 volar e applus idiada with interior by vilner 02Volar-e er bygget i et samarbejde mellem den Europæiske Union, som har finansieret 50 procent af udgifterne, og det spanske designfirma Applus + IDIADA. Det særlige ved denne el-sportsbil er, at den har en superlader, hvorved den kan oplades på kun 15 minutter! Det er tillige en bred vogn med en akselafstand på 2,77 meter. Og den har kulfiber-keramiske bremsediske, som er super effektive. Fra 100 til 0 km/t har den en bremselængde på 30 meter. Husk at spænde sikkerhedsselen! Den frigjorte energi fra opbremsninger genanvendes, så den kan komme op i fart igen.
Applus + IDIADA har hentet en del inspiration hos deres venner i Rimac Concept One, som er den næste.

Verdens hurtigste kan ikke dreje

Rimac Concept One er designet af en ung kroat for den legendariske producent af sportsbiler Mate Rimac. Concept One er den superbil, man drømmer om – og så siger vi lige undskyld til alle de andre.
014 Rimac Concept OneDen er et bæst med 1088 heste. Dens topfart er 305 km/t, og optrækket kan man godt skrive hjem om: Det tager 2,8 sekunder at komme op på 100 km/t, og så er man jo hurtigt hjemme til frikadellerne.
Men hvis man er mere til en racerbil i udseende og topfart, så må det være Drayson, der skal have dine sparepenge.
001 drayson 1Sidste år nåede en elektrisk prototype af Lola Drayson B12 op på over 328 km i timen på en lufthavnsbane i Yorkshire i England. Motoren er på 640 kW og det svarer til 850 hk. Nok til at give den 1100 kilo tunge racer en tid lige under tre sekunder på 0-100 km/t. Så nu er planen at teste bilen yderligere på den berømte Bonneville saltsø i Utah i USA, så snart det perfekte vejr dukker op. Men de 333 km/t rækker faktisk til en førsteplads blandt de elektriske sport- og racerbiler, så længe man ser bort fra VBB-3.
017 VBB3 Env Lac SaleVenturi VBB-3 ligner en drage. Den raketlignende monsterbil er verdens hurtigste inden for de elektriske rækker. Men den er udviklet alene til at slå rekorder i hastighed på de amerikanske saltsøer. Den falder lidt udenfor, men vi må nævne at den har en topfart på 495 km/t og at man i nær fremtid regner med at komme op i nærheden af de 700 km i timen. Den har 3000 hestekræfter og og klarer 0-100 km/t på to sekunder. Husk en pude i ryggen, siger vi bare.

SPECIFIKATIONER

TESLA ROADSTER SPORT
Motor: EV 299 hk
Acc. 0-100: 3,7 sek.
Topfart: 200 km/t

MERCEDES SLS AMG EV
Motor: EV 740 hk
Acc. 0-100: 3,9 sek.
Topfart: 250 km/t

SPARK-RENAULT SRT_01E
Motor: EV 270 hk
Acc. 0-100: 3 sek.
Topfart: 225 km/t

NISSAN ZEOD RC
Motor: EV 400 hk
Acc. 0-100: 4 sek.
Topfart: 300 km/t
VOLAR-e
Motor: EV 1000 hk
Acc. 0-100: 3,4 sek.
Topfart: 300 km/t

RIMAC CONCEPT ONE
Motor: EV 1088 hk
Acc. 0-100: 2,8 sek.
Topfart: 305 km/t

LOLA DRAYSON B12
Motor: EV 850 hk
Acc. 0-100: 3 sek.
Topfart: 328 km/t

VENTURA VBB-3
Motor: EV 3000 hk
Acc. 0-100: 2 sek.
Topfart: 495 km/t


MED BENZIN-MOTOR

Til sammenligning så bliver Bugatti Veyron Sport normalt anset for at være den hurtigste af de serieproducerede biler med forbrændingsmotor; tophastighed på 406 km/t, motor med 1001 hestekræfter og en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på kun 2,5 sekunder.
 
 
  • Deadline Press
  • Last modified on fredag, 27 oktober 2017 15:14
    Flemming Thomsen

    Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

    Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør SAM-DATA/HK.

    Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News m.fl.

    Website: www.deadlinepress.dk

    Best rated