Uber har netop planer om, at indføre den flyvende bil til Dubai i åe 2020 og vil formodentlig vælge AeroMobil fra Slovaliet. Uber har netop planer om, at indføre den flyvende bil til Dubai i åe 2020 og vil formodentlig vælge AeroMobil fra Slovaliet. Wikimedia Commons

Den flyvende bil er mest en drøm

Written by  nov 04, 2017

Den flyvende bil er opfundet, og producenterne er klar til at sende dem i luften. Men alligevel bliver det nok ikke rigtig til noget...

Af Flemming Thomsen
Først lød det sådan: ”Eksperter i branchen er enige: Det bliver i 2017, at vi ser den første flyvende bil gå i luften.” Anerkendte medier verden over har i adskillige år faldet over hinanden for at byde ind med et årstal for, hvornår vi vil se de første flyvende biler på himlen. Men det blev ikke i 2017.
Og ifølge medier som HowStuffWorks og The Verge så har den såkaldte flyvende bil overhovedet ingen fremtid. Det er tommelfingeren nedaf:
"Jeg hader det," sagde Mark Moore, den tidligere NASA-ingeniør, der nu arbejder i Uber, da magasinet The Verge spurgte ham, hvad han synes om terminologien ”Den flyvende bil”. "Den kører ikke på vejen. Jeg mener, at disse fartøjer er meget tættere på kommercielle fly end noget andet. De er bare mindre."
Uber har netop planer om, at indføre den flyvende bil til Dubai i åe 2020 og vil formodentlig vælge AeroMobil fra Slovakiet.
Den såkaldte flyvende bil findes i mange forskellige udgaver og produceres af flere virksomheder, der også lover os, at en flyvende bil er lige om hjørnet. Der er fx  Terrafugia , hvor ca. 100 kunder allerede har betalt et depositum på en flyve-bil.
Der er AeroMobil fra Slovakiet, PAL-V fra Holland, en gammel traver i branchen, Moeller International i Californien, som er begyndt at skrive salgskontrakter, så kunderne kan komme i luften om et års tid, forudsat den amerikanske ”Federal Aviation Administration” giver de nødvendige lovgivningsmæssige tilladelser.
Og myndigheder og lovgivning er fortsat problemet. Alt er næsten klart til at sende bilerne ud af motorvejen og op i luften, men et par store vejspærringer venter fortsat forude. Lovgivere, myndigheder og trafikeksperter står klar med regulativer, forbud og sikkerhedsmæssige forbehold.
– Det er utroligt, at de kan blive ved, siger Robert Dingemanse, administrerende direktør for PAL-V, der mener, at hans PAL-V gyrocopter allerede opfylder alle de nødvendige vej- og luftregler i Europa og USA.

Flyvende bil faldt ned
Men i begyndelsen af maj 2015 styrtede en af konkurrenterne til PAL-V ned under en testflyvning. Det var et AeroMobil 3.0, der forulykkede. Piloten var uskadt, men ulykken var et tilbageskridt for alle flyvebil-producenterne.
Slovakkerne erklærede dog over for CNN, at styrtet ikke ville forsinke deres mål om at begynde at levere de flyvende køretøjer i år eller til næste år. AeroMobil er blevet udviklet og finansieret af selskabets direktør og medstifter Juraj Vaculíks, der er milliardær.
Det amerikanske Terrafugia forsøger også at berolige deres kunder:
– Vi har øget sikkerheden og gjort det enkelt og bekvemmeligt at flyve. TF-X giver en hel ny dimension af personlig frihed, siger Terrafugias adm. direktør Carl Dietrich fra Boston i USA.
TF-X er en firepersoners bil/flyvemaskine, som kan lette lodret og ikke behøver startbane. Det skulle ifølge producenten ikke tage mere end fem timer at lære at flyve en TF-X. Når du kommer kørende på landevejen og ønsker at lette og flyve resten af turen, så er det stort set kun at trykke på en knap. 16 elektriske motorer på 600 hk i hver af de to pods med propeller hiver flyve-bilen lodret op. Dernæst tager en forbrændingsmotor over, som bringer dig fremad. TF-X har automatpilot til både start og landing. Ønsker du selv at tage over, så kan den sættes på ’manual pilot’.

Kineserne vil have dem
Canadieren Paul Moller, der er bosat i USA, står bag Moller International. Han siger, at han personligt har brugt ca. 200 millioner dollar siden 1970'erne på at udvikle Moller-flyvebilen.
I dag er han så kommet frem til en SkyCar M400, som den kinesiske regering nu vil sætte i produktion i Kina. Her kan man producere den meget billigere, så prisen kan komme ned fra 3,5 mio. kr. til prisen på en almindelig bil. Det vil sige 300.000 danske kroner. Tophastigheden er beregnet til 625 kilometer i timen, rækkevidden 1450 kilometer uden landing og brændstofforbruget til otte kilometer pr. liter.
– Ærgerligt, at kineserne er mere fremsynede end USA i den her sag, siger den canadiske opfinder. Men han glæder sig til at se hans SkyCar hænge i luften over Riget i Midten.
Deadline Press tvivler. Er der ikke noget urealistisk over det?
Hundred millioner af rige kinesere i luftrummet, der fiser rundt som familien Jetstone?
Hvor mange ulykker vil det give i døgnet? Hvor stor en forurening?
Bilejere, der farer rundt i alle mulige højder og øver sig i at flyve? Løber tør for benzin og har motorstop, fordi farmand har glemt at vedligeholde sin flyvende bil? Spritbilister i luften?
Sammenstød i luften og politiet kommer flyvende for at optage rapport?
Det bliver lige som dagens pollental, at vi hver morgen kan høre om, hvor mange der er drattet ned i nattens løb.
Men hvem ved? Måske flyvende taxi-biler, der kan tage fem-ti passagere. Eller et begrænset antal flyvende limousiner for hver storby forbeholdt de virkelig velhavende.

  • Deadline Press
  • Last modified on søndag, 05 november 2017 11:42
    Flemming Thomsen

    Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

    Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør SAM-DATA/HK.

    Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News m.fl.

    Website: www.deadlinepress.dk

    Best rated