Ny bog: Billedfortælleren Svend Otto S.

Written by  jul 29, 2016

Billedfortælleren Svend Otto S. af Annette Wiborg

IMAG1057Et pragtværk af tegneren og illustratoren Svend Otto S.', som ville være fyldt 100 år i 2016. I den anledning har hans døtre samlet og udvalgt tegninger og tekster fra et helt liv ved tegnebordet - fra illustrationer til litterære klassikere af Kafka og Dickens til hans prisbelønnede eventyrillustrationer til HC Andersen, Grimm og mange andre børne- og billedbøger. Bogen indeholder desuden bidrag af Søren Vinterberg, Christian Kaaber og Kirsten Bystrup, som sætter hans produktion i perspektiv. Bogen blev fejret med en udstilling i Rundetaarn i maj 2016.
 
Redaktion: Annette Wiborg og Kristin Wiborg
Udgivet: 2016
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 247, ill.
IMAG1058
  • Deadline Press
  • Last modified on tirsdag, 24 oktober 2017 11:12
    Annette Wiborg

    Jeg arbejder som journalist, redaktør, forfatter og oversætter. Skriver artikler til fagblade og magasiner, redigerer pædagogisk og psykologisk faglitteratur og antologier og oversætter fag- og skønlitteratur fra svensk og norsk, som er mit 2.modersmål.


    Senest har jeg i samarbejde med mine to søstre stået bag den aktuelle udstilling "To tegnere - To tider" med værker af min far, tegneren og illustratoren Svend Otto S. og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, august-sept. 2017. Sidste år stod jeg bag udgivelsen af værket ”Billedfortælleren Svend Otto S.”, Gyldendal, igen i samarbejde med mine søstre og udstillingen ”Eventyr og virkelighed” i Rundetaarn, maj 2016 i anledning af 100 året for hans fødsel.

    Som journalist arbejder jeg primært med sundhed, pædagogik og læring inden for 0-18 års området, men arbejder også som ekstern forlagsredaktør og oversætter fra svensk og norsk.

    Jeg er oprindeligt uddannet fra Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, som dagbladet Vejle Avis (kollektiv Cavlingprismodtager i 1974) og avisen KØBENHAVN, som jeg grundlagde i 1975 sammen med nu afdøde journalist Lars Møller. Etablerede senere Københavns Bogforlag (1979-1987). Fra 1988-1996 var jeg pædagogisk medarbejder på BUPLs fagblad, Børn & Unge. Siden 1996 har jeg arbejdet som selvstændig freelancer for bl.a. Kommuneforlaget A/S, Friluftsrådet, Frydenlund, Gyldendal, Helse, KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler, Missionen blandt Hjemløse og Frederikssund Klubberne. Jeg har desuden undervist som timelærer i journalistik og sprog på UCSJ i Sorø og Fotoskolen Fatamorgana.

    Best rated