En gennemsnitlig børneflok på to koster 53.474 kroner om året i direkte omkostninger En gennemsnitlig børneflok på to koster 53.474 kroner om året i direkte omkostninger Foto: Daniel Brøns - Deadline Press

Børn koster dig en formue

Written by  maj 22, 2016

Drop kernefamilien med far og mor og to børn. Placér i stedet omsorgstimerne i et vellønnet job: Den svimlende gevinst bliver 1,1 mio. kroner i din levetid – plus renter

Sådan lyder en ret præcis beregning baseret på tal fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. En trøst er dog, at par uden børn tjener mindre i gennemsnitsløn end børnefamilier. Og da du måske uden børnene alligevel ikke havde orket at arbejde ekstra, så koster børnene ikke helt så meget endda. En gennemsnitlig familiefar er på vej i biografen – og han følges med en jævnaldrende ven, der bor i fast parforhold uden børn. Hvis vi antager, at familiefaderen har 90 kroner med til turen, så vil den barnløse have 100 kroner. Større opleves forskellen ikke i praksis på at have en familie at betale til eller bare at være sig selv. De barnløse har altså lidt flere penge på lommen til fornøjelser, men forældrene har alligevel råd til at gå i biografen. Sådan kan man lidt populært referere en af de centrale konklusioner, som Rockwool-fondens forskningsenhed for nylig lancerede i bogen "Forældres brug af tid og penge på deres børn". Med andre or bliver man ikke særlig fattig af at være børnefamilie.

Massiv offentlig støtte
At det ikke er gået værre for børnefamiliernes økonomi skyldes det enkle faktum, at børnefamilierne får massiv støtte fra det offentlige i form af gratis eller billige skoler, sundhedsydelser og institutioner. Og så er børnefamilierne dygtige til at tjene penge. Om det er af nød, eller om det skyldes, at ressourcestærke mennesker generelt får flere børn, melder undersøgelserne ikke noget om. Men faktum er, at børnefamilier har 25 procent mere til forbrug end par uden børn, og det har stor betydning for total-økonomien. I 2006 betød det et muligt merforbrug på 76.500 kroner om året, som dog i mange familier bliver spist op af omkostninger på børnene.

Koster dig alligevel en formue
For gratis er det absolut ikke, og selv om børnefamilierne statistisk set tjener mere end de barnløse, så har det sin pris at bruge livet på at opfostre børn. En gennemsnitlig børneflok på to koster 53.474 kroner om året i direkte omkostninger. Altså skal én forælder til ét af børnene personligt skaffe 26.737 kroner eller over 2.200 om måneden. I løbet af 18 år skal hver forælder dermed skaffe næsten en halv million kroner efter skat for at opretholde merudgiften. Prisen afspejler de reelle merudgifter til mad, institutioner, tøj, ferier m.v.. Ud over den halve million kommer så merudgiften til et større hus eller måske købe en bil, som man ellers ville have valgt at undvære.

Tidsforbruget koster ekstra
Men børnene er der jo, som derfor køber de fleste en bedre bil eller et bedre hus. Ligesom forældrene naturligvis bruger den nødvendige tid. Uden børn kan tiden bruges på at arbejde – måske som overtid – eller måske i et andet job i weekenden eller om aftenen. Er jobbet kedeligt, vil man derved måske få en åndeligt fattigere hverdag, men økonomisk er perspektivet modsat. En forælder bruger nemlig lidt over ti timer om ugen på direkte omsorg for et af børnene, indtil barnet fylder 6 år. I tiden er kun regnet den direkte omsorg – bleskift, tøjvask, godnat-løsning, lektiehjælp, forældremøder og lignende. Aktiviteter, som man også kunne lave uden børnene, er ikke medregnet – såsom madlavning, køretur til familien m.v. Store børn er selvhjulpne, og derfor falder arbejdsmængden betydeligt med alderen. Gennemsnittet ligger på 18 år på lidt over 5 timers arbejde pr. forælder. Med en typisk dansk gennemsnitsløn på 250 kroner i timen, kunne forældrene hver hæve 6000 kroner om måneden på den tabte arbejdstid. Skatten snupper ca. det halve altså er der potentielt 3000 kroner at hente direkte i lommen for at vælge det barnløse liv. Plus de 2200 i direkte udgifter.

Børnehad giver bonus
Så for livsnyderne, der hellere vil til Barcelona end til Bon Bon Land og hellere vil til på shopping i London end i Lalandia, skulle der være 5400 pr. person til billet og lommepenge. Hver måned. Det gælder bare om kræve samme løn som børnefamilierne og få et velbetalt ekstrajob i den overtid, som man sparer på ikke at passe børn. Dermed ender arbejdsugen på op til 47 timer. Og ønsker man glæden vil at se børn vokse op, kan man jo få et ekstrajob i en børne-institution af en eller anden art. Gevinsten på ekstrajobbet til de 250 kroner i timen bliver på 18 år lige knap 600.000 kroner efter skat. Hvis du så dertil lægger den halve million i sparede omkostninger ved ikke at få et barn, har du potentielt næsten 1,1 mio. kroner mere med dig til din pension. Plus renter i alle de år, hvor pengetanken bare vokser og vokser. Og så er det i øvrigt dobbelt op, fordi ægtefællens besparelse skal lægges oven i.

Danmark er billigt
En trøst for alle dem, der alligevel vælger at få børn, er dog, at det kunne være værre. I andre lande som eksempelvis USA koster børn næsten det dobbelte. Det viser sammenlignelige undersøgelser, hvor man dog udelukkende tager hensyn til den reelle udgift og renser statistikken for de 25 procent, der er mest fattige og 25 procent der er rigest. Dertil skal så siges, at skatten er lavere i USA, så middelklassen har bedre råd til den enorme omkostning. Den høje grad skattefinansieret velfærd i Danmark medfører altså, at vi alle er med til at betale for, at de kommende generationer – også selv om vi ikke selv har dem boende i vores hus i 18 år. Derfor kan man med en vis ret hævde, at børnefamilierne kloge, fordi de får noget fornøjelse ud af de mange penge, som de over skatten betaler til børnenes institutioner, skoler og fritidsaktiviteter. Men man kommer til at spæde flere penge til investeringen – rigtigt mange penge. Heldigvis ender mange dog med at konkludere, at det var det hele værd …

Mange ting kan ændre budgettet …
Barsel koster ekstra.
Ikke alle har ret til løn under barsel. Det betyder en kraftig nedgang i indtægten i barselsperioden.
Drenge koster generelt mere end piger.
Det koster næsten 2000 kroner mere om året at have en dreng end en pige – især på grund af køb af udstyr. Men har man to drenge eller to piger, så er der til gengæld ingen forskel.

Piger er dyre i tøj
Kun i alderen 15-17 er piger dyrere end drenge, fordi de køber meget tøj.

Bilen og huset koster også
I alle beregningerne er prisen på et dyrt hus eller en større bil ikke taget med.

Børnefamilier tjener mest
Disponibel indkomst 2006 kr.
Børnefamilier: 382.000 kr.
Barnløse par: 305.500 kr.
Forskel: 76.500 kr.

De mest fattige – og de højest uddannede bruger mest tid …
Og de rigeste bruger flest penge …
Øget uddannelse hos forældrene medfører generelt mere tidsforbrug på børnene. De højtuddannede kvinder bruger næsten dobbelt så meget tid på deres børn som kvinder uden uddannelse. For mænd er forskellene endnu større, idet højtuddannede mænd bruger næsten fire gange så meget tid på omsorg for børnene som ikke-uddannede.
Men kigger man stramt økonomisk på tallene, så bruger den fattigste fjerdedel af befolkningen næsten dobbelt så meget tid på deres børn som den rigeste fjerdedel. Ikke overraskende bruger den rigeste fjerdel til gengæld hele tre gange så meget på mad til børnene som det fattigste, ligesom de fattigste børn må nøjes med halvt så mange forbrugsgoder som deres rige klassekammerater.

To børn giver bedre helbred
Det er ikke den sikre vej til en lykkelig tilværelse at blive forælder. En del anerkendte undersøgelser påpeger ligefrem, at lykkefølelsen kan falde, når man får børn. Og stiger lykkefølelsen, er det kun marginalt. Ofte er undersøgelserne dog udenlandske, så det er svært at overføre dem til Danmark.
En ny norsk undersøgelse af 1,5 mio. forældre peger i den modsatte retning. Den konkluderer, at forældre med netop to børn har mindst risiko for at få alvorlige sygdomme, mens forældre med tre børn er den gruppe, der føler sig mest lykkelige. Ved andre antal af børn – eller ingen børn – stiger risikoen for at få alvorlige sygdomme.

  • Deadline Press
  • Last modified on søndag, 22 oktober 2017 13:54
    Daniel Brøns

    Daniel Brøns er uddannet journalist og IT-systemudvikler og har i en årrække arbejdet med forskning, viden, teknologi og uddannelse. Gennem tiden har han blandt andet skrevet for uddannelsessektoren, Illustreret Videnskab, PC World, de danske IT-fagforeninger, Microsoft, Sony og GN Netcom. Kommunikation og rådgivning er en væsentlig del af hans virke.

    Best rated