"Familien har et pause-billede på deres tv, som hele tiden viser deres forbrugsmønster "Familien har et pause-billede på deres tv, som hele tiden viser deres forbrugsmønster Foto: Daniel Brøns, Deadline Press

Nulenergi huse i praksis: En svær opgave

Written by  jun 12, 2016

Kan huse producere mere energi, end de forbruger? Få svaret her. Vi besøgte Flex House i Taastrup en iskold vinterdag...

"Hvad så – kan huset holde varmen?", lyder vores indledende spørgsmål denne kolde vinterdag, hvor solen skinner fra en blå himmel, mens termometeret ligger på minus ni grader. Vi befinder os i teknikrummet, som mest af alt ligner et standard-bryggers med fyr og vaskemaskemaskiner. Her findes dog langt flere rør og måleinstrumenter end sædvanligt. Her kan man læse alt om strømforbrug, varmeforbrug og vandforbrug i de forskellige rum i huset, ligesom man naturligvis også kan læse hvor meget solcellerne på taget producerer. Informationer fra op til 534 målepunkter suges ned i dataloggeren i bryggerset, der løbende tømmes af et tungere IT-system på Teknologisk Institut. Lige nu er den mest markante iagttagelse, at elmåleren kører baglæns. Hele 6000 W leverer solcellerne lige nu, og det svarer til, at man i princippet kunne tænde for 3-4 kogekedler samtidig uden at forbruge strøm fra elværket. Om sommeren stiger produktionen til næsten det dobbelte – men altså kun når solen skinner.

Svært at komme i plus
Alligevel tør Peter Svendsen, der er maskiningeniør og teknisk ansvarlig for Flex House, ikke garantere, at huset bliver decideret energiproducerende i dette første driftår. Han regner dog bestemt med, at det lykkes, for huset er dimensioneret til et gennemsnitligt forbrug på nul året igennem.

"Det har været en meget kold start på husets levetid, og lige nu bruger vi gennemsnitligt 2000 watt i timen for at holde varmen," påpeger han. Lidt overraskende, idet væggene indeholder hele 50 cm mineraluld. For at forbruget kan tjene sig ind, skal eksempelvis elmåleren meget gerne sende en hel del energi den anden vej, når der kommer overskud i elregnskabet om sommeren.

Hele idéen med Flex House er bruge det til at afprøve energi-teknologierne i praksis med de produkter, som man kan købe på markedet i dag. Hver 3. måned flytter en ny familie ind i huset, og beboernes vaner analyseres til mindste detalje. Familien i huset får også en lille elbil stillet til rådighed, som naturligvis kører på strømmen produceret af solcellerne på taget. Et vigtigt mål for projektet er at overvåge forbruget og undersøge, hvordan man på årsbasis opnår energineutralitet for en familie – inklusive transporten.

Og den praktiske anvendelse har allerede givet nogle overraskende konklusioner allerede, forklarer Peter Svendsen.

"Vi havde ventet, at tilgængeligheden af intelligente systemer til overordnet styring af en række af de tekniske installationer i hjemmet var større. Men her må vi foreløbig konkludere, at den optimale løsning ligger lidt ude i fremtiden. Det er noget, som der bør bruges mere tid på at forske i."

Et intelligent system skal eksempelvis kunne registrere et åbent vindue, så radiatoren ikke skruer op i den situation. Mange af den type dagligdags begivenheder tager systemerne ikke højde for, men på sigt regner FlexHouse med at komme med nogle gennemprøvede modeller, som tager højde for det meste i automatikken.

En anden påfaldende detalje er, at intelligent styring af lyset i huset er fraværende. Men det er ikke så interessant, fordi EU har udstedt forbud mod de mest energiforbrugende lyskilder. Lys er nu så billigt, at en del forbrugere vil betragte intelligent styring som en luksus, som mest vælges af hensyn til miljøet frem for at opnå en daglig besparelse.

Opbevaring stadig en udfordring
En af de store udfordringer for fremtidens energi bliver at opbevare energien, når der produceres nok af den – og så bruge den på et senere tidspunkt. I et af de benyttede systemer hældes overskudsvarmen fra solfangeren over i en stor isoleret 1000 liters-beholder, som man så kan tappe fra senere. For at udnytte det varme vand maksimalt, kan vaskemaskineneksempelvisvirke ved indtag af varmt vand. På samme vis kan man eksperimentere med at anvende overskud af energi til at varme jorden op i jordvarmesystemet, så det virker mere effektivt på et senere tidspunkt. Og så kan bilens batteri naturligvis suge noget strøm til sig på solskinsdage.

Fleksibilitet afgørende
Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt det nu kan betale sig at isolere med 50 cm Rockwool frem for 30 cm, så er huset bygget fleksibelt, så væggene kan åbnes og forskellige former for isolering kan tilføjes eller tages ud. Vinduerne kan også skiftet hurtigt, ligesom man kan tænde for forskellige kredse i opvarmningen og få erfaring med energiforbruget og komforten ved brug af eksempelvis gulvvarme og radiator-varme. Den eksisterende fjernvarme og varmepumpe med jordvarme kan også erstattes med pillefyr eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænsen.

"Idéen er at teste byggeriet af som en samlet enhed i en virkelig funktion. For selv om et vindue måske dokumenteret varmemæssigt isolerer effektivt, så siger ikke noget om dette, hvor meget varmestråling det lukker ind om sommeren, den såkaldte G-værdi, og eventuelle gener heraf. Den type af informationer får vi nu, fordi vi måler alt i en hverdags-situation og betragter systemer og komponenter i deres helhed”, siger han.

534 målepunkter
Fra de 534 målepunkter opsamles hele tiden information, som kan analyseres, sættes i grafer og sammenlignes og konkluderes udfra. Samtidig bruges informationen aktivt til at påvirke familiens vaner:

"Familien har et pause-billede på deres tv, som hele tiden viser deres forbrugsmønster. Og så sender vi dem en daglig mail om, hvordan det går. Den type af kommunikation giver os en nyttig viden om, hvor langt almindelige mennesker vil gå for at spare energi."

At bo i huset er som at bo i andre arkitekt-tegnede huse. En ulempe er nok, at køkken og stue ligger samlet på 1. sal. Men det skyldes, at man gerne vil kunne analysere data på stueetagen alene, som også kan gå for at være realiteten i et kontormiljø.

Om en typisk familie ville vælge hele pakken tvivler Peter Svendsen på:

"Vil man købe solceller, hvis de tjener sig hjem på 25 år? Det afhænger jo af, hvad man ellers kunne investere pengene i, og om man tror på, at de holder i 50 år. Vores opgave er at teste teknologierne, og så må det være op til markedet og politiske reguleringer at gøre de rigtige løsninger attraktive. Er investeringerne gennemprøvede, kan forbrugeren bedre føle sig tryg, når han investerer i den nye teknologi," siger han.

*********

Links
Om projektet, aktuelt forbrug m.m.

www.energyflexhouse.dk

Her kan du finde måleinstrumenter, hvis du selv vil teste på dit hus
http://www.seluxit.dk/

Fakta
- Tegnet af Henning Larsen arkitekterne

- Isolering er lavenergi klasse 1

- Pris ca. 4 mio. kr.

Sådan fungerer IT-systemet i huset
De trådløse sensorer i huset er for de flestes vedkommende ret almindelige og fra eksempelvis Seluxit, som er i en prisklasse, hvor også private kan være med. Udstyret kommunikerer trådløst sine data til dataloggeren i bryggerset, der modtager input ved hjælp af z-wave protokollen og fungerer som en ftp-server, som der kan hentes data fra. Dataloggeren har også forbindelse til sensorer på vejrstationer udenfor huset, så alle informationer er med. På Teknologisk Institut ligger alle kalibreringsdata, så unøjagtigheder i instrumenterne kan elimineres inden data lægges i SQL-databasen.

Fra databasen kan udføres en ret kompliceret databehandling af alle tænkelige detaljer. Eksempelvis køres daglig en fejlsøgning, så man hurtigt kan se det, hvis et toilet løber eller et kabel er i stykker.

For at gøre det så overskueligt som muligt, er der i Flash udviklet et særligt grafisk billede, som familien kan bruge til at overvåge sit forbrug.

  • Deadline Press
  • Last modified on søndag, 22 oktober 2017 13:28
    Daniel Brøns

    Daniel Brøns er uddannet journalist og IT-systemudvikler og har i en årrække arbejdet med forskning, viden, teknologi og uddannelse. Gennem tiden har han blandt andet skrevet for uddannelsessektoren, Illustreret Videnskab, PC World, de danske IT-fagforeninger, Microsoft, Sony og GN Netcom. Kommunikation og rådgivning er en væsentlig del af hans virke.

    Best rated