Løn til elever i New York gav bonus Løn til elever i New York gav bonus Daniel Brøns - Deadline Press

Løn til elever gav tredobling af beståede elever

Written by  maj 05, 2016

Et kontroversielt forsøg med at give løn til eleverne alt efter deres resultater har vist sig at give en tredobling i antallet af beståede eksamener. Et af de bedste resultater er opnået i skolen MS343 i Bronx, der ledes af den kontroversielle leder Rose-Marie Mills, der for fem år siden blev kendt, da hun fik kriminaliteten på sin skole til at falde med over 90 procent.

Bronx er berygtet for sin høje kriminalitet. Alligevel er det eneste mærkelige på den korte rute ad Brook Avenue fra metroen ved 138th street og op til skolen MS343 er, at man overhovedet ikke ser hvide mennesker. Ellers kunne man lige så godt være i Berlin eller London. Beboerne leger med deres børn i parken, handler ind eller går og snakker. Ved en frisør hænger en fire-fem puertoricanere ud. Jeg går ind og snupper en haircut, der mest adskiller sig fra en dansk ved, at prisen er på bare 10 devaluerede dollars, selv om kvaliteten helt i top.
Først ved indgangen til MS343 begynder forskellene. To bevæbnede vagter sider i foyeren og forlanger identifikation, inden de lader mig komme forbi. Er det virkelig nødvendigt?
»Ja, ellers kan vi ikke sikre, at folk ikke har våben med, og at de ikke stjæler borde og stole,« forklarer den ene vagt, der med sirlige bogstaver noterer navnet fra den fremlagte ID: ’Mr. Kørekort Brøns’.
Næste kulturforskel er skolelederens kontor, hvor de store borde er overlæsset med bunker af papirer, diplomer, medaljer, og hvor og masser af billeder på væggene fortæller, at er langt væk fra den kølige danske institutions-kultur. Men omgivelserne virker lige så afslappede som lederen selv, der med sin orange bluse, fletninger og brede smil er svær at får til at passe med hendes omdømme som områdets mest benhårde skoleleder. For fem år siden blev Ms. Mills kendt, fordi hun nedbragte kriminaliteten på sin skole med 92,3 procent, samtidig med, at hun fik stoppet gennemstrømningen af lærere, så vikarbudgettet faldt fra 100.000 til 4000 dollars om året. Det krævede ganske vist ekstra vagtpersonale, en del fyringer af de lærere, som hun ikke fandt leverede fremgang i elevernes resultater - og noget så kontroversielt som en arrest til de utilpassede lever. En resultatorienteret leder i et resultatorienteret samfund.

Tredobling i engelsk
Nu er Ms. Mills igen i gang med et kontroversielt projekt. Hendes skole MS343 er med i et unikt forsøg, der har til formål at undersøge, om kontante gaver kan gavne elevernes motivation. Efter et år i det såkaldte Sparks-program foreligger de første resultater. I alt 61 klasser rundt om i USA på 4. og 7. klassetrin er blevet analyseret nærmere.
I 2008 bestod kun 21,1 procent af de deltagende elever deres eksamen i engelsk. Det tal er ved eksamen i sommer vokset til 59,5 procent. I matematik er nu stort set alle med, idet de deltagende elevers beståelsesrate er vokset fra 56,6 til 93,9 procent. På MS343 dækker tallene over forskellen fra eksamen efter 6. klasse sidste år til eksamen efter 7. klasse i år.
Rose-Marie Mills kalder resultatet for en kæmpe succes, som tydeligt overgår de resultater som elever uden for forsøget kan præstere.
»Pengene gør en forskel, selv om forsøget i sig selv har skabt en ekstra fokus fra både lærere og forældre, som har været med til at motivere eleverne,« fortæller hun og tilføjer, at især blandt forældrenes er interessen for undervisningen svær at fastholde i et område, hvor 90 procent af dem er berettiget til offentlig hjælp på grund af lav indkomst. Faktisk er Bronx det fattigste område målt i indkomst per indbygger i hele USA.
»Mange forældre er enlige forsørgere eller har to eller tre job, så der ligger der et stort pres på os for at skabe nogle rammer, som eleverne kan udvikle sig indenfor. Vi skal ikke forvente, at de får det hjemmefra,« siger skolelederen, der derfor systematisk overvåger elevernes resultater. I det arbejde har Sparks-programmet været en kæmpe hjælp.

Kan købe nye sko
»Hvis man går rundt i et par slidte sko, er det en kæmpe motivation, når man pludselig får råd til at købe et par nye, fordi man har gjort det godt i skolen,« siger hun og erkender, at Sparks-programmet derfor næppe vil have samme effekt i middelklassen.
»Det er jo en helt anden verden, når far og mor selv kan give dig en belønning, når du har gjort det godt,« siger hun.
Hun tror dog slet ikke på den danske model, hvor elever sjældnere støder på karakterer, diplomer og udmærkelser, som gennemsyrer hele uddannelsessystemet i USA.
»Børn motiveres af det samme som voksne: At det betaler sig at yde en indsats, fordi man får mere i løn eller bliver forfremmet. Hvis den gode indsats ikke giver noget konkret udbytte, så yder man ikke sit bedste,« siger hun.
Den kontante belønning for en god karakter er op til 50 dollar per test for 7. klasserne og 25 dollar per test for 4. klasserne. Og det kan blive til en del, hvis man har 15 prøver i løbet af et semester. Dog er der et loft på højest 500 dollar om året per elev.
Alligevel nager et kritiske spørgsmål. For hvad nu, hvis lille Bob kæmper og kæmper, men simpelthen ikke har evnerne til at bestå med et godt resultat? Det har programmet også taget højde for.
»Det er vigtigt at forstå, at alle elever får mindst fem dollar for at bestå. Kun ikke-beståede får ingen penge,« siger hun og tilføjer, at det er motivation nok.
»Før så vi ofte, at eleverne brugte ti minutter på en test, men nu bliver de og kæmper, til tiden er udløbet.«
Når man læser den massive omtale, som forsøget har fået i USA er der påfaldende få kritikere imellem. Selv lærernes organisation AFT bakker op, fordi lærerne har manglet instrumenter at motivere eleverne med. Men kritikerne er der nu alligevel. En del psykologer påpeger at kontant belønning ødelægger hele meningen med læring. Børn har først og fremmest brug for vejledning og anerkendelse fra voksne og især deres forældre for selv at blive harmoniske som voksne. Fokus på penge udvikler først og fremmest grådighed, og pengene fratager samtidig børnene fornemmelsen for, hvad der interesserer dem. Kritikere peger også på, at forsøget fratager skolerne motivationen til at gøre undervisningen så spændende og inspirerende, at eleverne holder af skolen, fordi den inspirerer dem.
Den kritik afviser Rose-Marie Mills:
»Jamen de her bør har jo ingen forældre, der motiverer dem derhjemme, så hvis vi ikke giver dem noget helt konkret at gå efter, så er der jo ingen, der motiverer dem, og så får de det endnu sværere som voksne«

Belønner ikke-boglige
Skolen forsøger også at belønne de elever, der ikke er så stærke bogligt. Eksempelvis kører man også et musik-program, et teater-program og et kunst-program om eftermiddagen, hvor de dygtigste elever på de områder får diplomer eller bliver fremhævet ved samlinger og i udstillinger.
»Og så har vi også mulighed for at give elever, der gør en særlig stor fremgang en præmie, en tur til en Broadway-forestilling eller noget andet. Vi prøver at se alle eleverne, og dermed finde ud af, hvad der motiverer dem,« tilføjer hun.
En anden opdragende effekt af programmet er i øvrigt, at betalingen for karaktererne går ind på en bankkonto, fortæller skolelederen.
»Mange af forældrene har slet ikke en bankkonto, så det er en helt ny verden, der åbner sig for familien, når eleven selv kan trække 15 dollar til en ny skoleuniform.«
For Rose-Marie Mills er det afgørende at skabe en skole, som kan være en slags ’andet hjem’ for eleverne. Et sted, hvor de kan finde en normalitet, som er helt anderledes end derhjemme, hvor der ofte er problemer med stoffer, vold og kriminalitet. Skolen åben fra 7.45 til 17.30 hver dag, og mange elever vil ikke hjem, når dørene låses.
»Selv om her virker fredeligt lige nu, så har mange af ungerne altså oplevet skyderi på åben gade; så virker skolen pludselig som et utroligt rart sted,« siger skolelederen, der mener at kunne bevise, at den strenge fokus på resultater får elever og lærere til at trives. Det er især fordi lærerstaben har været konstant det sidste år uden udskiftninger, mener hun.
Hendes største bekymring er, at programmet ikke får lov til at fortsætte for evigt. Lige nu finansieres det fra Harvard University, hvor professor Roland Fryer har fundet private sponsorer til programmet, der har kostet over en million dollars i udbetalte ’lønninger’ til eleverne.
»Der mangler penge alle vegne, og vi er da også bekymrede over, om vores kreative værksteder kan få finansiering fortsat. Min største bekymring er at ende med en skole, hvor vi kun kan tilbyde undervisning i boglige fag uden tilstrækkeligt med motiverende instrumenter for eleverne.



Om MS343
Middel School 343 of Applied Mathematics er en offentlig skole åben for alle i lokalområdet. Skolen er gratis at gå på og fokuserer på især matematik. Der går 258 elever på skolen, hvor der undervises i klassetrinnene 6.-8. 60 procent af eleverne er af latinamerikansk oprindelse, 39 procent er sorte, mens 1 procent er hvide.

Om Sparks programmet
Sparks programmet er indført i USA på initiativ af Harvard professoren Roland Fryer, der i 2009 kom med på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden – især for sin forskning i forskellene på læring hos hvide og sorte. I 2006 blev han hyret af bystyret i New York for at udvikle en metode til at nedbringe den enorme forskel, der er på præstationerne i skoler med hvide og sorte elever. Sparks programmet følges i dag af 5000 børn i New York, ligesom lignende programmer finder sted i 12 andre stater.

En teoretisk gennemgang af resultaterne kan findes ved at følge dette link: kortlink.dk/6vpp
Fryers videnskabelige gennemgange kan findes her: kortlink.dk/6vpu


bronx mills lowSkoeleleder Rose-Mary Mills håber inderligt, at projektet vil fortsætte, fordi eleverne har brug for en motivation, der kommer af andet end krav og forventninger.

  • Deadline Press
  • Last modified on mandag, 23 oktober 2017 03:13
    Daniel Brøns

    Daniel Brøns er uddannet journalist og IT-systemudvikler og har i en årrække arbejdet med forskning, viden, teknologi og uddannelse. Gennem tiden har han blandt andet skrevet for uddannelsessektoren, Illustreret Videnskab, PC World, de danske IT-fagforeninger, Microsoft, Sony og GN Netcom. Kommunikation og rådgivning er en væsentlig del af hans virke.

    Best rated