Creativity

Innovation

Originality

Imagination

 

Salient

Salient is an excellent design with a fresh approach for the ever-changing Web. Integrated with Gantry 5, it is infinitely customizable, incredibly powerful, and remarkably simple.

Download

De seneste artikler fra Deadline Press

  • Indonesien: Vi besøger Sumatra

    Indonesien: Vi besøger Sumatra

  • Skolernes uhumske toiletter er ikke børnenes ansvar

    Skolernes uhumske toiletter er ikke børnenes ansvar

  • Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen

    Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen

  • Med laktosefri fløde og en bund med fiber går det måske. Men kage er generelt kritisk med FODmap. Foto: Daniel Brøns

    Styr på FODmap med en fødevareliste på din mobiltelefon

  • Hakan Akkaya SS18 kollektion – inspireret af eksistentialisme

    Hakan Akkaya SS18 kollektion – inspireret af eksistentialisme

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Select language

Danish Dutch English Finnish French German Italian Spanish Swedish

Søg

Nyheder

  • Photos of the UC3 submarine from inside +

    Buy photos from deadline press. Images of the u-boat UC3 from inside: send e-mail to deadline press Read More
  • Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen +

    Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen Kreative processer er sjovere og mere lærerige, hvis man kan producere et avanceret design i virkeligheden. Det kan man med Read More
  • Styr på FODmap med en fødevareliste på din mobiltelefon +

    Med laktosefri fløde og en bund med fiber går det måske. Men kage er generelt kritisk med FODmap. Foto: Daniel Brøns En komplet liste over alle de forbudte fødevarer kan være en lettere tilgang til FODmap end alverdens bøger og sniksnak Read More
  • Midler til rensning af fliser virker ikke +

    højtryksrenser fliserens nilfisk De så kedelige ud de gamle fliser. Mørke, triste og fulde af pletter. Og med græstotter imellem. Nu, hvor efteråret Read More
  • 1

Deadline Press Video

Facebook

Rejser

  • 1
  • 2

Job og karriere

Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen

Fabrikkerne flytter ind i Folkeskolen

Kreative processer er sjovere og mere lærerige, hvis man kan producere et avanceret design i Read More
Samskabelse giver nye muligheder i virksomhederne

Samskabelse giver nye muligheder i virksomhederne

Når en virksomhed engagerer sig i sit lokalsamfund eller engagerer sig på anden vis, opnår Read More
  • 1
  • 2
  • 3

Serier af David Seeberg

Pin It

Hotellet gynger under os. Sumatra er storslåede landskaber og voldsomme naturkræfter i stærktkrydret forening. Rygende vulkaner, Orangutanger, vilde nelliker, kaneltræer og Durian får sanserne ud af vinterdvalen

Af Niels Seeberg

Orangutangen lader sig langsomt glide ned ad den kraftige lian, som den bruger som livline til trætoppen. En nysgerrig unge klamrer sig til det store moderdyrs mave og forsøger at dreje hovedet, så den bedre kan betragte os underlige skabninger, der i benovelse har tabt mælet ved mødet med skovens orangehårede menneskeaber.
Trods den kraftige krop er moderen med den halvstore unge på slæb påfaldende elegant i sine langsomme og kontrollerede bevægelser. Hun er på vagt, men kender vores naturguide, Ruslan, fra tidligere besøg. Hun føler sig forholdsvis tryg, for ellers havde vi ikke fået så meget som et glimt af denne skovens sky kæmpe.
Vi landede i Sumatras hovedby, Medan, to dage tidligere, efter vi havde krydset Malaccastrædet fra Malaysias hovedstad Kuala Lumpur i fly og har allerede haft fantastiske oplevelser undervejs.

Medan er ikke en særlig køn by. Den er fattig og virker lidt snavset på os velfriserede europæere, men faktisk er det spændende at tage en rundtur og besøge den store moske midt i byen, der har omkring tre millioner indbyggere.

Her ligger også de nytilkomne moderne bygninger og shoppingmalls med mange forskelligartede restauranter. Selv en McDonald og en Kentucky Fried Chicken finder vi her. En anden seværdighed i Medan er Sultanen af Delis palads. Sultanen bor i udlandet, da han stadig er mindreårig, men skal overtage sultanatet, når han bliver gammel nok om et par år.
Indonesien har verdens største muslimske befolkning på over 350 millioner mennesker, og Sumatra er et område, der følger Koranen mere strikst end andre områder i det udstrakte land. Over 5000 kilometer langt fra Aceh på nordspidsen af Sumatra til Papua i syd og med næsten 18.000 øer undervejs.

Det var i det indiske ocean ud for Acehs kyst, at den voldsomste tsunami, der er registreret i moderne tid, den 26. december 2004 havde sit udspring som følge af et gigantisk jordskælv under havet. Omkring 170.000 mennesker mistede livet alene i Aceh-området, hvor op til 30 meter høje bølger skyllede tre kilometer ind over land.

Fattig og lidt nusset er Medan, ja, men prøv at besøge en af de mange gadeudsalg med tropiske frugter, der er nydeligt stablet op i sirlige formationer og i rene og pæne omgivelser. Her kan man blandt andet smage den famøse Durianfrugt, der er stor som et græskar og med en lidt skarp duft. Men hvis frugten stadig er fast indeni, smager den rigtig godt. I overmoden tilstand smager og lugter den lidt hen i retning af en Gamle Ole ost, og det er der mange lokale, der elsker.

Durianfrugt1

Fremmede bakterier

Vi finder en taxi, der for 40 dollars tilbyder at køre os de 85 kilometer til Bukit Lawang, indgangsportalen til den store nationalpark, Gunung Leuser, hvor nogle af de få Orangutanger, der stadig lever på Sumatra, får lov til at bevæge sig frit omkring i junglen, og hvor specieluddannede naturbetjente forsøger at holde krybskytter og lokale agerdyrkere, der brænder skoven ned for at plante afgrøder, på afstand.

Det er desværre stadig prestigefyldt blandt rigmænd rundt omkring i verden at have en ægte orangutang som kæledyr, og krybskytterne skyder derfor moderdyrene og fanger ungen, hvis den overlever faldet ned fra de høje træer.

I Gunung Leuser prøver man at sætte befriede kæledyr tilbage i naturen, og det er et krævende arbejde. Vi får kun lov til at bevæge os ind i området i følge med en guide, der kender dyrenes adfærd og færden, og vi må ikke komme for tæt på dyrene, for vi kan smitte dem med vores fremmede bakterier, og det er ligeså farligt for dem som krybskytter.
Det meste af juglen på Sumatra er allerede omlagt til gummi- og oliepalmeplantager, men måske kan turisterne være med til at sikre, at de sidste nationalparker med deres vilde dyr bliver bevarede. Ellers ser det sort ud for orangutangerne.

Vi kører fra nationalparken tilbage til Medan og sydpå mod Berastagi i en af de mange lokale minibusser, der gør det nemt at komme omkring på Sumatra. Berastagi er kendt for sit fantastiske frugtmarked og ikke mindst for de to ulmende og rygende vulkaner, Sibayak og Sinabung, der kan ses fra byen. Sinabung havde et udbrud i 2013, og de folk, der boede tættest på, måtte evakueres. De er stadig ikke vendt tilbage.

Blodrøde spytklatter

Sibayakvulkan1

Men Sibayak klatrer vi op på sammen med en af de lokale guider, som vi skaffer gennem hotellet. En ret anstrengende og stejl tur op i 2000 meters højde, men besværet værd. De fantastiske stenformationer og udsigten fra bjerget er enestående.

På vej tilbage til byen stopper vi ved et Tuak-hus, hvor de severer en mælkehvid drik, Tuak-palmevin. Det tappes fra sukkerpalmen og gærer nogle timer og drikkes så samme dag. Friskt og lettere berusende, men ikke meget stærkere end øl. Bestyreren af den lille, hyggelige bar ryger på en Kretek, en af de lokale cigaretter, som alle her ser ud til at kæderyge. De er lavet af den lokale tobak blandet med nelliker, og røgen er krydret og minder om en dansk jul.

I Berastagi prøver vi at tygge betel. Rød betelpalmefrugt og kalkpasta med peber og tobak, der rulles sammen i et grønt blad med en bitter smag. Tobak kan udelades, og betel har en opkvikkende effekt på niveau med kaffe og giver en smuk, rød mund og muligheden for at levere nogle meget lange spytklatter, der maler jorden blodrød. De røde plamager ser man overalt, for på Sumatra er beteltyggeri stadig meget udbredt.

Vi sover en nat i Berastagi og beundrer den smukke, katolske batakkirke i træ næste morgen. Batakfolket, der er kristne, holder til her med tre millioner såkalte Karo-batakker, og deres byggestil er ganske enestående med de stejle tage udsmykkede med tyrehoveder i gavlene.

Senere på dagen tager vi turistbussen mod Parapat, hvorfra vi skal sejle på den 1700 kvadratkilometer store og 450 meter dybe kratersø, Toba, der opstod for over 70.000 år siden, da Toba-vulkanen eksploderede med et tryk så enormt, at det muligvis var ved at udslette al menneskeliv på jorden.Turen er kun på 111 kilometer, men går gennem bjerge og højland, så derfor tager den små fire timer. Man sidder godt i turistbussen, der kun koster godt otte Dollars per person og de landskaber, vi kører igennem, er netop bjergtagende. Vi passerer jungle, plantager med kaffe, kakao, nelliketræer, kaneltræer, eukalyptus og et væld af andre af de kryddervækster, der var den vigtigste grund til, at europæerne begyndte at sværme til disse smukke øer – det nuværende Indonesien - for femhundrede år siden.

Hotellet svajer under os

Vi ankommer til Parapat i tide, inden den sidste færge går mod Samosir, som den store ø ude i kratersøen hedder. På øen kan man indlogere sig på et af de mange hoteller i alle prislag, der ligger spredt i gåafstand fra det lille færgeleje, hvis man ikke allerede har booket via nettet hjemmefra.

På den store kraterø og rundt om den enorme sø bor Toba-batakfolket, der blev berygtet som grusomme kannibaler, allerede da Marco Polo i 1292 hørte om dem under et besøg på Sumatra. Om han faktisk mødte dem, er tvivlsomt.
Vi tager en sejltur rundt om den store ø og lægger blandt andet til ved Kong Sidabutars gravmonument. Han blev i 1881 båvirket af den danskfødte missionær, Ludwig Ingwar Nommensen, (han blev født i Nordstrand i 1834, da området stadig var på danske hænder) og kristnede Batakfolket. Batakkernes skabelsesmytologi har en del til fælles med den kristne, så det var ikke så svært for Batakkerne at godtage den kristne verdensopfattelse.

I landsbyen Ambarita ser vi Batakkernes flot ornamenterede langhuse og deres udendørs retssal, der består af store stenmøbler, hvor folk blev dømt og måske henrettet og spist efter strenge ritualer. Faktisk var det en ære at blive spist, så den martrede forbrydersjæl kunne blive renset og finde fred, og samtidig gav offerets kød fornyet kraft til kannibalernes Tendi – deres ånd.
Efter vores lille uge fra Medan til Bukit Lawang og videre over Berastagi til Toba og tilbage til Medan er vi mættede af sanseindtryk og sent ud på aftenen, da vi sidder på hotellet og nyder en kop the, tillægger vi det vores træthed, at det føles som om hoteller svajer under os.
Næste dag spørger receptionisten os, om vi mærkede noget til jordskælvet, og vi ser undrende på hinanden.

Det var altså ikke indbildning.

Sumatra er et af de mest aktive jordskælvsområder i Indonesien, men heldigvis er langt de fleste jordskælv af beskeden størrelse, som det vi oplever.
Vi får det hele med i bagagen videre fra lufthavnen i Medan tilbage til Kuala Lumpur, hvor vi har valgt at tage toget op nordpå til Thailand, men det bliver en anden historie.

Pin It

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér