Jeg vil være vildmand for en dag

Written by  maj 18, 2016

På tur i den thailandske jungle: Vi tager turen på en kraftig motorcykel ind i vildnisset i Thailands største nationalpark, der er åben for besøg. Alligevel ser man ingen mennesker i det enorme skovområde, der huser myriader af sjældne fugle, dyr og blomster. Og satans store edderkopper

Af Niels Seeberg
Mark smiler stadig efter vores første tyve minutter til fods ind gennem junglens tætte bladhang. Han børster den langbenede, hvepsestribede edderkop væk fra skulderen og finder sin vandflaske frem.
Fandens til spindelvæv, griner han.
Mark er min chauffør. En naturkyndig englænder og motorcykelgalning, der har slået sig ned i området, og som jeg har lokket til at køre mig ind i junglen bagpå hans 125 hestes 1200 GS Adventure BMW motorcykel.
Det er det jeg vil. På eventyr. Være Tarzan for en dag eller to i den vaskeægte, vilde natur.
Vi forlader Hua Hin tidligt en søndag morgen og kører nu i rasende fart ad motorvejen det første stykke mod Thailands største fredede område, Kaeng Krachan.
Min bagdel brænder, som efter en rutshetur ned ad en rødglødende vulkan, da jeg med rystende ben kravler ned af det motoriserede mareridt. Mark er holdt ind til siden for den første kaffepause på hovedvejen. Min hjerne føles som en dirrende chokoladebudding efter vindens konstante lussinger mod mit nybarberede ansigt og solens bagen. Vindtrykket er så voldsomt, at det har revet solskyggen af min ellers solide hjelm.
Kaeng Krachan huser tigre, leoparder og elefanter og 55 andre pattedyrsarter. Næsten 500 fuglearter og et væld af sære insekter, orkideer og krybdyr. Alene sommerfugle er der mere end 200 arter af i junglen.
Området ligger mellem den populære badeby, Hua Hin, 230 kilometer syd for Bangkok og Petchaburi, godt en times kørsel fra Bangkok, men er ukendt af de fleste turister.
 fullsize distrVi passerer den store dæmning, som blev bygget for at trække elkraft ud af Phetchaburi River, der løber ind i området. Vi kører langs kanten og kigger ned over den store, kunstige sø på 46 kvadratkilometer, som dæmningen har skabt. Alene i Thailand dækker det fredede område omkring 3000 kvadratkilometer. Det strækker sig videre ind over grænsen til Burma, hvor junglen fortsætter over Tenasserim bjergkæden, der løber langs den lange grænse mellem Thailand og Burma. Så dæmningen fylder ikke meget i det samlede billede, selv om den er imponerende.
På vejen mod det fredede område bliver vi ført 50 år tilbage i tiden. Mark har heldigvis sænket farten her på de små grusveje, hvor hjulsporene er fyldt med vand. Han kæmper for at holde den tunge maskine i balance i det smattede mudder. Folk langs vejen samler foder og grønt til dyr og mennesker med håndkraft , og de stirrer vantro smilende efter os, når vi passerer.

Junglens grønne tæppe

Vi ser ingen andre turistagtige skabninger på vor vej. Kaeng Krachan er stadig ukendt for de fleste. Kun ihærdige fugleelskere bevæbnet med kikkerter og telelinser finder vej til Thailands store nationalparker, hvor naturen får lov til at udfolde sig næsten uforstyrret.
006 750vildmandVi følger skiltene mod parkens informationscenter, hvor en ung kvinde smilende tager imod.
Parken er lukket de næste tre måneder på grund af regntiden, siger hun og ser beklagende på os.
I må vente til november, smiler hun.
Mark ryster på hovedet og ser bestemt på den unge pige, der øjensynligt er ny i jobbet.
Jeg kender området som min egen lomme, siger han og slår ud med armene.
Vi skal bare se os lidt omkring.
Så blir det på eget ansvar, smiler hun og sender os et lidt bekymret smil, da vi selvsikre og stædige kører videre ind i vildnisset. Efter tyve minutters kørsel kommer vi til en bom, og her må vi hver betale 200 Bath for at komme videre. Det er taksten i alle Thailands nationalparker for udlændinge. Omkring 40 kroner.
003 375vildmandSå snart vi er inde på det fredede område, skifter skoven karakter og bliver rigtig vild at se på.
Teak, mahogny og andre ædeltræer står som spredte fyrtårne i det grønne tæppe af jungle, som taget ud af en Tarzanfilm. Mark er stor som Tarzan, og jeg føler mig nogenlunde tryg bag på motorcyklen, mens vi tavse kører på den smalle muddersti gennem en tunnel af grønt.
Med et stopper Mark maskinen. Foran os på sporet myldrer det med Macaque-aber i alle størrelser. Mødre med unger på maven klatrer skrigende op i de lysegrønne Tamarind-træer, som aberne ser ud til at være i gang med at rippe for blade. Aberne er tydeligvis ikke vant til mennesker, og nogle af de store hanner nærmer sig truende med sænkede pander. Vi trækker os diskret baglæns til fods efter at have parkeret motorcyklen i vejkanten. Slut med at kunne komme væk i en fart.
Jeg bemærker et træskilt med teksten ”Stjernetigre” skrevet med de maleriske, thailandske skrifttegn. Det er thaiernes navn for leoparder. Her er også asiatiske tigre og krokodiller, selv om man yderst sjældent ser dem.
Vi er tæt på en af elefantstierne her, siger Mark, og jeg følger efter ham ind i junglen, hvor brækkede grene og væltede træer tydeligt viser elefanternes voldsomme adfærd, når de dag og nat skal have maverne fyldt med hundredevis af kilo af grønt.
Jeg holder kameraet skudklart, men det er svært at se noget klart her inde i junglens skyggeverden. Det meste af opmærksomheden er rettet mod lianer og grene, der snapper ud efter benene i underskoven.

Gule øgleøjne

Mark bukker sig og peger på en fordybning i skovbunden. Et fodspor efter en vild elefant.
Hvad med leoparderne, spørger jeg og ser mig omkring. Herinde er sigtbarheden kun få meter.
Vi er for tidligt på den til at se nogle af de store dyr, forklarer han.
De kommer frem i tusmørket senere, men de gemmer sig rundt omkring.
Vi kan høre dem, siger han, og i det samme lyder der en sær, snærrende bjæffen fra en af trætoppene.
Måske en gibbonabe, griner han.
Vi bukker os under voldsomme spindelvæv med majestætiske edderkopper, som Mark forklarer er sort og gul Argiope. Kroppen er stor som en bordtennisbold, og de kan tage fugle i nettet, så de indbyder ikke til intimt selskab. Jeg forsøger at få nogle fotos med hjem af de fantastiske blå sommerfugle, der svirrer omkring os, men vilde dyr er troløse fotomodeller. Hver gang jeg får dem på skudhold, svirrer de drillende op i det tætte bladhang. Junonia Orithya på latin eller Blue Pantsy, siger eksperten. Som med hovedparten af planter og dyr her, så har de ikke noget dansk navn. Det samme gælder den monitorøgle, der med et får Mark til at stoppe foran mig, så jeg bumper ind i hans ryg.
Øglen er over to meter lang og i et kort sekund stirrer den intenst på os med sine gule øgleøjne, inden den glider ind i den tætte underskov.
Satans, brummer jeg og glor dumt på mit dyre kamera, som jeg ikke engang nåede at få løftet op i position.
Hvor er alle de sjældne fugle, spørger jeg trodsigt, mens jeg søgende ser op mod bladtaget højt oppe.
Mark ser overbærende på mig og tilbyder mig en tår vand fra sin feltflaske.
Du skal huske at drikke en masse vand, siger han.
Hvis du vil fotografere fugle og vilde dyr, er du nødt til at kamouflere dig og vente i timevis i stilhed.
Og så skal du alligevel have en kraftig telelinse på kameraet.
Det udstyr du har batter ikke noget, griner han.

Vibrerende næser

Men det er nu også mest atmosfæren af uspoleret jungle, som jeg ville opleve herude. Og følelsen af at de vilde dyr faktisk er vilde og ikke en flok halvtamme statister, der villigt poserer, som man ser så mange andre steder, hvor dyrene er blevet vant til mennesker. Ikke her. Det her er den rigtige urskov, som vi kom efter.
002 750vildmand for en dagVi hører knurren, brummen, hvislen og summen fra alle kanter og ser halvaber springe gennem træerne med lynhurtige bevægelser. Langurer, forklarer Mark. Junglens labyrint af dyrestier og spor efter store kattedyr, elefanter, guar, bjørne og andre skabninger bringer urinstinkterne tilbage. Vores næser vibrerer, mens vi indsnuser alle de fremmedartede lugte af vildskab. Det vil være en smal sag at blive væk her, men vores sanser dirrer for at holde kursen. Underlige skrig trænger igennem de tætte glade over os. Næsehornsfugle, høge, ørne og så myggene. Heldigvis har vi sprøjtet os grundigt med myggeafvisende spray, og trods de over 35 grader har vi iført os lange bukser, støvler og kraftige skjorter. Ellers var vi blevet revet til blods af tornede buske, skarpe græsser og svirpende grene. Alligevel lykkes det for nogle af myggene og andre bidende insekter at få ram på mit ansigt og mine hænder, der begynder at svulme op. Sveden løber ned af mit fjæs og vasker det meste af myggebeskyttelsen bort. Alt begynder at svie og klø og gøre helvedes ondt. Selv inde under tøjet.
Vi har lejet telt og soveposer i ”Ban Krang Camp”, der ligger 15 kilometer inde i junglen. Her ved de åbenbart ikke, at der er lukket i regntiden, eller også har de ikke opdaget det endnu. Her køber vi os også noget velsmagende thaimad, før vi trætte tørner ind til lyden af hylende og fløjtende natfugle.

004vildmandDet er stadig mørkt, da vi vågner ved femtiden. Vi slår teltet sammen og afleverer det til vagten, drikker en hurtig kop neskaffe og stiger op på BMW’en, der vågner til live med en behagelig spinnen, da Mark drejer tændingsnøglen.
Vi kører langsomt de tyve kilometer mod ”Panoen Thung” bjerget, der med godt 1300 meter er det næsthøjeste i parken, og fortsætter op gennem den tætte morgentåge, som har gjort bjerget berømt og berygtet. Sidste år faldt tre topmoderne helikoptere ned her i nationalparken under mystiske omstændigheder. På toppen møder vi endelig nogle andre eventyrere, der er totalt opslugt af udsigten over den kæmpe skov. Det overjordiske syn af den tågeindhyllede jungle og den opstigende sol er i sig selv hele turen værd. Vi åbner alle sanser og indsnuser det friske bjergluft, før vi skal videre mod Bangkoks hurlumhej kun et par hundrede kilometer nordpå.

  • Deadline Press
  • Last modified on torsdag, 26 oktober 2017 11:30
    Niels Seeberg

    I am educated from the Danish School of Journalism. I work as a freelance journalist and tour leader in Asia and write about politics, cultural matters and business and lead tours in Burma, Laos, Cambodia, Vietnam, Malaysia, Indonesia and Thailand among others.

    Website: www.deadlinepress.dk

    Best rated