Den flettede kurv fyldes kun langsomt op. Jernfadet fyldes med saltvand og fordampningsprocessen begynder Den flettede kurv fyldes kun langsomt op. Jernfadet fyldes med saltvand og fordampningsprocessen begynder

SALTFABRIKKEN

Written by  aug 06, 2016

Laos i Sydøstasien. Et job på den lokale saltfabrik giver 28,50 kroner - for en dags arbejde. Vi prøvede jobbet...

Her står man så og skovler salt. I 35 graders varme. Med en brændende sol i nakken, og en skjorte der klæber til kroppen. Jeg skovler og skovler og får vabler i hænderne. Hvordan pokker er jeg havnet i den situation?
Egentlig er jeg på ferie i Laos. Landet ved siden af Vietnam i Sydøstasien. Vi er på vej tilbage til vores hotel sidst i Vientiane på eftermiddagen. Da vores lokale chauffør pludselig får den idé, at vi skal se noget andet end turist-attraktioner. 
Jo, hvorfor ikke. Jeg sad ellers lige og overvejede, hvilken fadøl jeg skulle have, når vi kom tilbage til hotellet. Nå pyt, indtil nu har ferien været ganske afslappende. 004 IMG 5235Chaufføren standser bilen, og vi følger ham hen over et nedtrampet fabriksområde til en faldefærdig hytte. Der står nogle mennesker. 
Vi går forbi en hængekøje, hvor en person ligger og sover.
021 IMG 5292Ind under halvtaget af den stråtækte hytte står en kvinde klædt i en grov arbejdsskjorte. Hun lader et øjeblik skovlen hvile. Omkring hende stiger damp op fra nogle lange jordovne. Hendes ansigt er svedigt og glinser rødbrændt i solen. Hun smiler stort, men bliver så lidt forlegen og begynder igen at skovle de hvide krystaller op i en flettet kurv. Det er salt. 008 IMG 5244”Det hvide guld”, som man kaldte det i gamle dage, hvor salt var en vigtig handelsvare. Vores chauffør forklarer, at vi er på saltfabrikken”Ban Bor Bankeun Thourakhom”, som ligger kun nogle få kilometer fra hovedstaden Vientiane.
002 IMG 5232
Jeg kigger mig omkring. De har bygget et boretårn af nogle betonpiller, som de har stillet oven på hinanden. Nogle brædder og nogle træstolper stiver konstruktionen af. Nu er jeg ikke lige bygningsingeniør, men jeg kan da se, at det ”tårn” er dødsensfarligt. Ikke mindst fordi der på toppen af vakkelvorne stillads er placeret to store beholder med adskillige tons vand.
”Spørg lige, om vi kan tale med ejeren”, siger jeg til chaufføren. Han er fra Laos og taler sproget. Så han spørger en ung fyr i bar overkrop og en tatovering på skulderen.
 – Det er staten, der ejer fabrikken, lyder svaret. Arbejderne er hyret af staten til at producere salt fra jorden. Men de får ikke månedsløn eller ugeløn. De bliver betalt pr ton salt, de får samlet sammen. De overnatter tit på fabrikken, fordi det bliver for sent at tage hjem til deres landsby.
014 IMG 5278

Så meget tjener en saltarbejder

Den unge fyr begynder at hælde savsmuld ned i en aflang jordovn, mens han fortæller. 007 IMG 5243I dette område nord for hovedstaden har landsbybeboerne lige fra gammel tid hentet saltvand op af deres brønde. Vandet ledte de gennem bambusrør ned til landsbyen, hvor de hældte det på  lerkrukker. Over ildstedet fordampede man lagen, indtil der kun lå saltkrystaller tilbage på bunden af krukkerne. 
005 IMG 5240Nu hvor staten har overtaget produktionen er princippet det samme. Det faldefærdige boretårn henter det saltholdige vand op fra undergrunden.  Det er aflejringer fra et tidligere hav, der har gjort grundvandet så saltholdigt.
019 IMG 5285”Lad mig lige prøve det job”, siger jeg og griber hans skovl. Det er lang tid siden, at jeg har håndteret dette manuelle graveredskab. Jeg bliver hurtig træt i armene. Varmen fra ovnene er ulidelig, især fordi temperaturen i forvejen er som i en sauna.
Jeg smider skovlen fra mig igen. Den bliver straks overtaget, for tid er penge, og de skal helst have to ton salt i hus, inden det bliver mørkt.
009 Laos saltDen flettede kurv fyldes kun langsomt op. Jernfadet fyldes med saltvand og fordampningsprocessen begynder. Men det salte vand er blandet med jord og urenheder, så først må man sortere en slags slagger fra, tilsætte vand og starte forfra. Ovnene bliver skiftet, vandet dampes væk, saltet skovles op, fade flyttes, mere savsmuld, puste til gløderne, nyt fad i ovnen med nyt saltvand og så fremdeles. Når kurven er fyldt op, bærer to saltarbejdere den op til en lagerbygning.
013 IMG 5276En fyldt kurv med det færdige salt vejer 80 kilo og giver 6400 kip. Hvis vi omregner til danske kroner, så får de arbejdende 4,60 kr for en fyldt kurv. For 1000 kilo salt bliver arbejdsholdet betalt 57,50 kr. De skal helst op på på fire ton kridhvidt salt hver dag. Så tilsammen tjener de på en god dag 230 kr. Det skal deles mellem otte voksne og nogle børn.
Deres løn ligger altså på under 30 kroner om dagen pr person. Mindstelønnen i Laos er dog endnu lavere og ligger på 458 kr. om måneden. Eller 15,25 kr. om dagen plus et måltid mad. 
010 IMG 5254Arbejdsdagen er 10-12 timer. Fridage er der ikke noget af – det har de ikke råd til. De står op om morgen og arbejder hele dagen. Hver dag er den samme. 17 laosDer er ingen udsigt til ferie eller nogensinde komme væk. De er daglejere ansat af den kommunistiske stat Laos, der i forvejen holder sin befolkning i et jerngreb. Der er udgangsforbud efter klokken 23.00 om aftenen. Dér skal hele befolkningen være i seng og rullegardinet trukket ned, mens politifolk, paramilitser og soldater vogter i gaderne.
 

Hjerneskadet af jodmangel

 
Der er også et problem med det salt, som de laver i Laos: Det indeholder ikke jod. Og det er en alvorlig ting.
En undersøgelse for ni år siden viste, at 95 procent af skolebørnene var mentalt retarderet på grund af jodmangel! I Kina skønner det kinesiske sundhedsministerium, at ti millioner kinesere er svagt begavet, fordi de ikke har fået jod nok. Og det skyldes, at de bor i områder, hvor jorden ikke har tilstrækkeligt med mineraler og heriblandt også jod.
006 Laos saltI Laos skyller jod væk med den kraftige monsunregn. Ris og grøntsager indeholder derfor ikke jod, deres salt indeholder ikke jod, og som et land uden kyster så får de ikke jod gennem fisk og skaldyr.
I Danmark og Sverige tilsætter vi jod i vores bordsalt – og så er problemet løst. Men det har de ikke gjort i Laos. Ingen jod i saltet og flere og flere udvikler struma. De vokser ikke normalt og bliver hjerneskadet. 016 IMG 5297I 90’erne blev man opmærksom på, at 90 procent af befolkningen led af jodmangel. Man begyndte at tilsætte jod i saltet, men ikke alle steder. Og forandringer sker kun langsomt i det kommunistiske land, hvor magthaverne ikke er ønsker alt for mange reformer og indblanding fra vestlige lande. 
022 IMG 5293Solen er på vej ned i horisonten. Vi takker de gæstfrie saltarbejdere for at have vist deres arbejde frem for os. Og nu vil vi heller ikke forstyrre længere, de har jo travlt. Vi går tilbage til bilen. Strækker ben i de magelige sæder. Og snart er vi på vej til vores hotel og kan se frem til at slappe af ved poolen.
 
Faktabokse:
 

DET HVIDE GULD

024 IMG 5304Salt blev for alvor efterspurgt som konserveringsmiddel i middelalderen, og der opstod mange mundheld og myter om salt. Da salt blev efterspurgt i et sådant omfang, at man kaldte det ”Det Hvide Guld” lød et af datidens citater: ”Sul og salt er livets og madens bedste krydderi.”
At spilde salt betød sorg og ulykke og havde du ikke salt til et æg, ja så var du fattig. I det store Romerrige fik de udstationerede soldater og arbejdere udbetalt deres løn i salt. Det hed salarium og ordet kendes i dag, når din advokat skal have sit salær.

 
FAKTA OM LAOS

Laos er et af de allerfattigste lande i verden. Befolkningen er på 6,5 mio. mennesker. To tredjedele bor på landet, hvor de dyrker jorden. Men da det meste af landet er skovklædte fjelde er det et slidsomt arbejde uden det store udbytte.
003 IMG 5233Kommunisterne kom til magten efter Vietnamkrigen i 1975. Forbindelsen til omverden har været sparsom, og den store del af befolkningen lever på samme niveau som for 50 år siden.
 
025 IMG 5301
 
  • Deadline Press
  • Last modified on torsdag, 26 oktober 2017 11:44
    Flemming Thomsen

    Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

    Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør SAM-DATA/HK.

    Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News m.fl.

    Website: www.deadlinepress.dk

    Best rated