Krig om frekvenserne i luften giver støj

Written by  maj 22, 2016

Mens frekvenser i gamle dage var noget, der var rigeligt af, begynder det at knibe med pladsen. Både i huset, på gaden og i atmosfæren er luften tyk med kommunikation. Det medfører forsinkelser på grund af interferens – og fører til uoverensstemmelser, kamp om rettigheder og ansvar for støj.

Af Daniel Brøns, Broens Bureau

Det begyndte ellers så fredeligt. Internettet kom for lidt over 20 år tilbage på banen, og nogle få entusiaster kastede sig over det med opkaldsforbindelser via et modem på telefonledningen, der kunne sende 12,4 kbps – som i starten af 90'erne voksede til hele 28,8 kbps – en hastighed som for alvor gjorde det grafiske net til en mulighed. Eneste konflikt om båndbredden bestod i uoverensstemmelser med andre i familien, der fik afbrudt telefonen. Plus måske, at telefonsamtaler af og til havde en svag baggrundsstøj fra lyden af modems, der kommunikerede.
I dag kan man presse næsten 9000 gange så mange kbps data igennem et kobberkabel – hele 250.000 kbps understøttes i VDSL-standarden, som TDC er ved at gøre klar til i Danmark. Og så skulle vi vel ikke mangle noget, hvis det ikke var fordi vores næste behov er helt at slippe fri for kabler og få det hele leveret trådløst.

4G net bedst i forstæder
Det krav kappes mobilselskaberne lige nu om at tilfredsstille med meget høje hastigheder, som også i praksis viser sig at være realisable. Eksempelvis testede bladet ComOn, da 4G netværket var helt nyt 4G nettet i Stockholm, og det viste sig, at 4G telefonen udmærket kunne komme op på fuld hastighed, men kun i forstæderne. I centrum var hastigheden det halve.
Forskellen skyldes ganske enkelt, at antennernes infrastruktur er belastet – og ikke så meget, at der ikke er plads til kanalerne i luften, vurderer den danske teleprofessor Knud Erik Skouby, der umiddelbart ikke ser nogen fast grænse for, hvor mange data man kan proppe gennem luften med de tilgængelige frekvenser.

Løsningen er rigeligt med udstyr
"Der kan altid opstå situationer, hvor man eksempelvis har for mange mobiltelefoner på hver antenne eller for mange computere på hvert acces point, men her handler det så om at have tilstrækkeligt med udstyr, som automatisk kan skifte frekvens, hvis der ikke er plads," siger professoren, der dog erkender, at hastigheden falder, når udstyr udsættes for interferens af forskellig art. En problematik, der hele tiden forskes i at formindske ved hurtigere at skifte kanal – eller bruge andre metoder såsom at afkode det signal, der forstyrrer, og derved lettere filtrere det bort.
Knud Erik Skouby kan derfor godt forstå, at mange forbrugere er skeptiske over for fx en nyere typer af tv, der leveres uden tuner. De ser bedre ud på væggen, fordi de kun skal have et strømkabel for at fungere. Tv-signalet modtager de via et trådløst netkort, som kommunikerer på 5GHz båndet til en kontrolboks med tuner, som sagtens kan befinde sig i et skab eller et andet rum. Det stiller store krav til udstyret, da et komplet HD-billede i 1080p kræver ca. 3 Gbit/s. Desuden er der uenighed om standarderne blandt tv-producenterne, der også snart skal finde en løsning til 3D, som fylder endnu mere.
Knud Erik Skouby siger:
"Når man sender HD-tv skal der leveres ekstremt store mængder af data uden afbrydelser, og så skal der ikke ret meget til, før interferens eller andre forhindringer forstyrrer billedet", siger han og tilføjer, at teknologien kun kan lade sig gøre så længe ikke alt for mange har denne type tv og samtidig konkurrerer om de samme frekvenser i eksempelvis en etageejendom.
"Med de nuværende teknologier kan det næppe lade sig gøre at have alt for mange samtidige tv af den art i nærheden af hinanden, men situationen og teknologierne ændrer sig hele tiden."

Offentlig styring giver kontrol
Knud Erik Skouby venter dog, at tidens kampe om frekvenser vil fortsætte og intensiveres i mange år fremover, fordi frekvenserne er penge værd, og fordi brugerne på frekvensen måske tidligere har fået det billigt eller helt gratis. Som et godt eksempel nævner han, at antenneforeningerne i Danmark er meget bekymrede over det kommende mobile tv, der skal sætte mobiltelefoner i stand til at modtage tv. En del mobile modtagere arbejder på 800 Mhz båndet og kan forstyrre det signal, der går gennem kabler og fordelingsdåser. Men den type af problemer kan man undgå ved at følge reglerne, mener Knud Erik Skouby.

Kinesisk udstyr er i orden
"Antenneforeningerne ved jo godt, at de skal arbejde med udstyr, der er skærmet af, så hvis det ikke er tilfældet, så får de pludselig problemer, når flere frekvenser tages i brug. Så hvis alle følger reglerne og standarderne, så kan der også blive plads til signalerne," fastholder han og understreger, at der internationalt bliver gjort meget for at undgå interferens.
"Uanset om et produkt er lavet i Kina eller i Danmark, så er det normalt produceret til at fungere efter nogle standarder, som vi kan leve med i Danmark," siger han for dog at erkende, at der ikke er meget kontrol med, om det rent faktisk finder sted.
"Telestyrelsen kan reagere på interferens, men gør det kun, hvis den får en klage," understreger han og forklarer, at han ikke tror, at problemerne bliver uoverskuelige i fremtiden.

Højere frekvenser
Gigahertz eller Tetrahertz har jo erstattet megahertz, så man kommer hele tiden højere op, og der kommer samtidig mere regnekraft og nye teknologier, der kan skifte mellem frekvenserne. Det vil sikre os, at vi aldrig kommer til at møde en mur, når vi lukker op for vores udstyr. Der er rigeligt med plads til data i luften, og det vil der blive ved med at være.

Her generer interferensen

• I lydstudier og koncerter kan taxaer eller andre tale-anlæg pludselig gå ind på mikrofonen, så musikken ikke kan gengives fra mikrofonen. Det sker selv i moderne udstyr.
• På hospitaler er der mange eksempler på, at mobiltelefoner stadig går ind og forstyrrer signalerne i hospitalets eget udstyr.
• I hjemmenetværket kan man ikke komme op på maksimal hastighed, fordi udstyret konflikter med andre computere, bluetooth og andet udstyr.
• Når vi kører i bil, kan en FM-sender fra en anden bil pludselig overdøve vores radio.
• Til større konferencer kan man pludselig ikke få computeren på det trådløse net eller kontakt på mobiltelefonen.

GPS-systemet trues af frekvens-krig
Kina er lige nu godt i gang med at opsende satellitter, der skal gøre landet uafhængigt af amerikanernes GPS og russernes Glonass system. Men desværre vil Kina benytte sig af de samme frekvenser som GPS-systemet, og det frygtes derfor, at GPS systemet ikke vil fungere korrekt fremover. Knud Erik Skouby venter dog, at den type af konflikter vil finde en diplomatisk løsning, da investeringerne er for store til at aktørerne vil risikere en krig, hvor de forstyrrer hinanden.

  • Deadline Press
  • Last modified on tirsdag, 24 oktober 2017 11:42
    Daniel Brøns

    Daniel Brøns er uddannet journalist og IT-systemudvikler og har i en årrække arbejdet med forskning, viden, teknologi og uddannelse. Gennem tiden har han blandt andet skrevet for uddannelsessektoren, Illustreret Videnskab, PC World, de danske IT-fagforeninger, Microsoft, Sony og GN Netcom. Kommunikation og rådgivning er en væsentlig del af hans virke.

    Best rated