Eleverne skal op af stolen og ud og lære

Written by  aug 11, 2016

En flok elever myldrer over skolegården. De har lige været ude på et 10 minutters matematikløb og skal tilbage til klasseværelset på Asgård Skole ved Køge

Af Annette Wiborg, Foto: Asgård Skole

I lærerværelset står lærer Ralf Salomonsen og aftaler med en nystartet lærer, at de lige tager en ”walk and talk”. Man snakker godt sammen, når man går en tur, og der er mange nye ting, læreren skal sættes ind i. Imens har hans kollega på 5.årgang, Marianne Jensen, travlt med at samle materialer sammen til danskmodulet i 5.c. Bl.a. en kasse med små sedler med ord som ”skole”, smile”, ”rumme”, ”sommer” osv. I dag skal eleverne øve sig i lange og korte vokaler, og planen er, at de skal have et break med 10 minutters vokalløb ude i skolegården. Det er eleverne mere end med på. Da de har løbet frem og tilbage og hentet ord, de skal sortere, alt efter om det er korte eller lange vokaler, har de fået røde kinder, og nogle er lidt forpustede, da jeg spørger, hvad de har fået ud af det: - Det er lidt dejligt at komme ud og få frisk luft, for lokalerne kan være varme, og jeg synes det er sjovt, siger én.

- Jeg synes, jeg lærer meget af det!
- Man husker det bedre på den måde!
- Jeg har tit ondt i hovedet, når jeg sidder herinde. Men det forsvinder, når jeg kommer ud, lyder det fra andre.

Også Ralf Salomonsen og hans nye lærerkollega har fået frisk luft til hjernen efter deres tur ude i det fri. I det hele taget er bevægelse, motion og idræt noget, der indgår på mange forskellige måder på Asgård Skole.
Vi er taget til Ølby ved Køge for at høre, hvordan de gør. Med en kun 10 år gammel skole, der har sin egen kunstige sø med kanal og et naturværksted med solfangerdrevne computere og en skoleleder, der er dedikeret til idræt, var de godt klædt på, da skolereformen dikterede 45 minutters daglig bevægelse. Fx havde den daværende skolebestyrelse formuleret principper for idrætsundervisningen med en idrætskanon, som beskriver, hvordan deltagelse i idrætsturneringer kobles til undervisningen.
Mange af skolens bevægelsesaktiviteter tager udgangspunkt i Dansk Skoleidræts projekter, såsom skolesport, gåbus, legepatruljer og ugentlige øvelser og ideer til aktiv undervisning og brain breaks – pauser i undervisningen.

Øver sig med diktatløb

Alle skolens klasser har fået lagt et 10 minutters bevægelsesbånd ind i midten af modulet. Det betyder, at der er sat 10 minutter af, som lærerne kan bruge i de forskellige fag, hvad enten det er dansk, matematik, natur & teknik eller geografi fx.
- Det betyder, at vi ikke nødvendigvis skal bruge nøjagtig 10 minutter på det, men at tiden er sat af. Og her på årgangen bruger vi det, både i dansk og matematik, fortæller lærer Marianne Jensen, som er klasselærer for 5.c.
- Øvelserne falder meget naturligt og er ikke løsrevet fra den øvrige undervisning. Når vi har diktatløb, er det, fordi vi næste dag skal skrive diktat, så på den måde er det træning, ligesom hvis de skulle sidde derhjemme og øve sig. Hver gang, vi tager fat på et nyt emne, prøver jeg at lave små øvelser omkring det. Hvis vejret er ok, er vi ude, og ellers bruger vi det store fællesrum. Mange af øvelserne i dansk kan også bruges i fx matematik og engelsk, og vi er tre lærere i årgangsteamet, som giver øvelserne videre til hinanden, fortæller Marianne Jensen, der synes, hun får friskere børn ud af det.
- Jeg kan ikke direkte aflæse på deres diktater, at det fremmer læringen, men de arbejder godt med det og er glade for det, siger hun og tilføjer, at de bruger mange andre bevægelsesformer, fx ”walk and talk”, hvor eleverne to og to går rundt om skolen, mens de taler om et givent emne, som de fremlægger i plenum.

Til rådighed for kolleger

Tilbage på lærerværelset har Ralf Salomonsen været på sin walk and talk med kollegaen. Han er faglærer i natur & teknik og håndværk & design, og sammen med Finn Larsen fra skolens læringscenter står han for udeskolen Yggdrasil. De er to ud af de tre lærere, der er ”eksperter” på udeskole, og som hver har fået fire timer om ugen, hvor de står til rådighed for kolleger og tager med på ture og ekskursioner og vejleder om aktiviteter uden for klasseværelserne.
- Vi håber, vi giver lærerne en øjenåbner og appetit på at komme afsted, så man som lærer begynder at sige, at: Nu gør vi det! Hovedformålet med udeskole er jo at gøre undervisningen mere interessant, siger Ralf Salomonsen, der som eksempel nævner en tur på kirkegården, hvor eleverne ser på gravstene og får sat tanker i gang, som de kan bruge som inspiration til dansk og historie.
Selv bruger Ralf Salomonsen bl.a. systemet Find2learn, som er et GPS-styret orienteringsløb med et fagligt indhold, som den enkelte lærer eller pædagog selv kan definere. Han sætter fx elektroniske poster rundt omkring på skolens område, hvor eleverne skal løbe rundt og besvare spørgsmål om hovedstæder.
- Vi skal jo passe på med ikke kun at tænke, som vi altid har gjort. Vi skal prøve at tænke anderledes, og det kan reformen hjælpe skolerne med, siger han.

Det hele menneske

- Udfordringen er at lave bevægelsesaktiviteter, som giver mening i forhold til den undervisning, man laver. Det er en helt anden indlæringsform, vi er i gang med, siger skoleleder Jørgen Erik Christensen. Han føler sig ydmyg over for opgaven med at skabe aktiv undervisning, for også på hans skole er der forskel på, hvor naturligt det falder de enkelte lærere at indføre bevægelse som en del af deres faglige undervisning:
- Det letteste er at indføre bevægelse som en løsrevet del, hvor det handler om at få pulsen op og hjernen klaret, så man er mere frisk til undervisningen. Men vi skal væk fra den bevidstløse løbetur rundt om skolen. Det spændende er, når ideerne spreder sig til dem, der synes, det er lidt grænseoverskridende og svært. Derfor har vi også haft alle lærerne på kurser i Dansk Skoleidræt, og vores pædagoger, som har stor erfaring med bevægelse, er i gang med at gøre SFO’en til en idræts-SFO.
For Jørgen Erik Christensen er idræt og bevægelse en del af en filosofi om ”det hele menneske”, og han ser det som en af skolens opgaver at gøre eleverne bevidste om de valg, de træffer, fx i forhold til kost, motion, trivsel og sundhed.
- Men skolen skal byde på udfordringer. Ting, som kan opleves som farlige, og hvor man har mulighed for at komme til skade, men ikke gør det, fordi man har lært at passe på sig selv og sin krop. Derfor var jeg også med til at bestemme, at skolen skulle have en sø, et bålhus, en kanal og en høj, som man kan kælke ned af, forklarer skolelederen, der understreger, at det ikke er ham, der skal sige, hvad lærerne skal gøre. Men han skal sørge for, at der er nogle rammer, der understøtter og gør det lettere at sætte skolen i bevægelse. Derfor gåbus, legepatruljer, skolesport, idrætskanon, naturværksted, udeskole, ”styr på sundheden” og mere bevægelse i undervisningen…

Artiklen er skrevet til magasinet Skolebestyrelsen, Kommuneforlaget A/S

  • Deadline Press
  • Last modified on mandag, 23 oktober 2017 03:03
    Annette Wiborg

    Jeg arbejder som journalist, redaktør, forfatter og oversætter. Skriver artikler til fagblade og magasiner, redigerer pædagogisk og psykologisk faglitteratur og antologier og oversætter fag- og skønlitteratur fra svensk og norsk, som er mit 2.modersmål.


    Senest har jeg i samarbejde med mine to søstre stået bag den aktuelle udstilling "To tegnere - To tider" med værker af min far, tegneren og illustratoren Svend Otto S. og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, august-sept. 2017. Sidste år stod jeg bag udgivelsen af værket ”Billedfortælleren Svend Otto S.”, Gyldendal, igen i samarbejde med mine søstre og udstillingen ”Eventyr og virkelighed” i Rundetaarn, maj 2016 i anledning af 100 året for hans fødsel.

    Som journalist arbejder jeg primært med sundhed, pædagogik og læring inden for 0-18 års området, men arbejder også som ekstern forlagsredaktør og oversætter fra svensk og norsk.

    Jeg er oprindeligt uddannet fra Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, som dagbladet Vejle Avis (kollektiv Cavlingprismodtager i 1974) og avisen KØBENHAVN, som jeg grundlagde i 1975 sammen med nu afdøde journalist Lars Møller. Etablerede senere Københavns Bogforlag (1979-1987). Fra 1988-1996 var jeg pædagogisk medarbejder på BUPLs fagblad, Børn & Unge. Siden 1996 har jeg arbejdet som selvstændig freelancer for bl.a. Kommuneforlaget A/S, Friluftsrådet, Frydenlund, Gyldendal, Helse, KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler, Missionen blandt Hjemløse og Frederikssund Klubberne. Jeg har desuden undervist som timelærer i journalistik og sprog på UCSJ i Sorø og Fotoskolen Fatamorgana.

    Best rated