Det er ikke børnenes skyld... Det er ikke børnenes skyld...

Skolernes uhumske toiletter er ikke børnenes ansvar

Skrevet af 

Det kan aldrig være børnenes ansvar alene, at skolernes toiletter er i orden. Men hvor er de voksne henne? spørger næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne, kommunallæge Claus Malta Nielsen

Af Annette Wiborg. Foto: Gasværksvejens Skole

Selvom mange gode kræfter kan blive enige om, at skolernes toiletter ofte er for få, klamme, i dårlig stand og mangler sæbe og toiletpapir, er der stadig alt for mange børn og unge, der venter med at gå på toilettet, til de kommer hjem. Konsekvensen er dårlig koncentration og trivsel, sygefravær og smitte til familien, fordi bakterier spredes til familien derhjemme. Men hvis er ansvaret?
- Ja, det kan i hvert fald ikke være børnenes ansvar alene, fastslår Claus Malta Nielsen. Som kommunallæge møder han konsekvenserne, når børn undlader at gå på toilettet, når de skal: De kan blive ukoncentrerede og får problemer med dårlig trivsel og ondt i maven, der kan føre til forstoppelse, inkontinens mv.

Anita var her kl. 10.30

Siden 2012 har Rådet for Bedre Hygiejne stået for en årligt tilbagevendende skoletoiletdag og en skoletoiletkonference, der samler en bred skare af professionelle omkring spørgsmålet: Hvad gør vi for at få bedre forhold på skolernes toiletter?
- Vores indtryk, når vi møder folk og taler med skolefolk, kommunallæger, sundheds- og hygiejnesygeplejersker, hører vi det samme igen og igen: Der er for få toiletter, de er ikke indrettet praktisk, så de er hygiejniske, der bliver ikke gjort rent tit nok og fyldt op med toiletpapir, papirhåndklæder og sæbe mm. På tankstationer og i supermarkeder er der som regel løbende rengøring og opfyldning, selvom de ikke har nær så mange besøgende på toiletterne om dagen, og alligevel har de en tavle, hvor der står, at Anita var her kl. 10.30, siger han.

Sætter bakteriespor

- Man kunne godt få den tanke, at det er et spørgsmål om simpel prioritering, når skolerne ikke vælger den enkle løsning at sende rengøringen ind imellem hvert frikvarter, så der bliver holdt rent og fyldt op med papir, håndklæder og flydende sæbe.
- Der sker jo det, at man sætter spor alle de steder, man kommer. Urene hænder fra rumpen og næsen rører ved vandhaner, dørhåndtag, borde, stole og andre børn, og når først man har fået andres bakterier, vira og parasitter på hænderne, er vejen ind i kroppen ganske kort. Vi kan ikke undgå det helt, men vi kan reducere trykket, hvis vi sørger for, at børnene kan komme på toilettet og få vasket deres hænder et sted, hvor vandhaner, dørgreb og lyskontakter mv. bliver holdt rent. Resultatet er jo, at barnet bringer smitten hjem i familien. Og så skal forældrene blive hjemme og passe deres syge børn og også ofte selv blive syge. Så der er meget at hente ved at gøre noget ved problemet, siger Claus Malta Nielsen.

Kig på toiletterne kl. 11

For nylig var Rådet for Bedre Hygiejne til foretræde i Børne- og Undervisningsudvalget. Anledningen var, at rådet ville tale med politikerne om at sikre, at hygiejne indgår i de fælles mål for undervisningen på alle klassetrin, og at der bliver stillet krav om, at der skal udarbejdes en hygiejnepolitik på grundskolerne. Politikerne lyttede, og udvalgsmedlemmer har siden stillet spørgsmål til ministeren.
- Vi foreslog, at der blev sat nogle projekter i gang for at afprøve, hvordan en hygiejnepolitik kunne se ud, så den kunne sætte retning for alle aktører i skolen. For hvad er en rimelig standard? Og hvordan kan man på skolerne arbejde med det på en måde, så det både er synligt, troværdigt og praktisk anvendeligt? Vi ved, der skal gøres en indsats, og måske skal der spilles på rigtig mange heste. Men det er en oplagt opgave at tage fat på som skolebestyrelse, mener Claus Malta Nielsen.
- Man kunne som voksen i skolebestyrelsen tage ansvar og spørge sig selv og hinanden: Er det en rimelig standard, vi har? Og hvad synes vi, man som barn kan kræve i forhold til tilgængelighed, antal af toiletter og tidsforbrug. Jeg synes også, man skulle spørge børnene og derefter finde ud af, hvad man vil foreslå, at der bliver gjort. Fx kan det være, at det ikke kun handler om, at der er pænt og rent, men også om, at børnene er bange for at blive låst inde.

Hvorfor ikke fælles toiletter

Tag ud og kig på toiletterne kl. 11 om formiddagen, når de har været i brug nogle timer og se, om de lever op til jeres standarder, foreslår Claus Malta Nielsen:
-Hvad er i øvrigt det logiske argument for, at lærere og elever har hver deres toiletter? Hvis det er fordi de voksne mener, at elevernes toiletter er for ulækre, er de også for ulækre for eleverne!
- Det er noget med respekten. Det kan aldrig være børnenes ansvar alene, mener Claus Malta Nielsen, der ser en tendens til at lægge ansvaret på børnenes skuldre:
-Jeg vil tillade mig at spørge: Hvor er de voksne henne?

Skrevet til magasinet Skolebestyrelsen, Kommuneforlaget A/S

Rådet for Bedre Hygiejne holder sin årlige skoletoiletkonference i Nyborg d. 15. september, hvor der vil være fokus på rammerne for at lære om og løfte hygiejnen - fra skolelivet og fremad mod arbejdsliv og professionelt virke. Konferencen er startskuddet til Hygiejneugen i uge 38, hvor der vil være aktiviteter i mindst 51 kommuner landet over. www.bedrehygiejne.dk.

  • Deadline Press
  • Annette Wiborg

    Jeg arbejder som journalist, redaktør, forfatter og oversætter. Skriver artikler til fagblade og magasiner, redigerer pædagogisk og psykologisk faglitteratur og antologier og oversætter fag- og skønlitteratur fra svensk og norsk, som er mit 2.modersmål.


    Senest har jeg i samarbejde med mine to søstre stået bag den aktuelle udstilling "To tegnere - To tider" med værker af min far, tegneren og illustratoren Svend Otto S. og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, august-sept. 2017. Sidste år stod jeg bag udgivelsen af værket ”Billedfortælleren Svend Otto S.”, Gyldendal, igen i samarbejde med mine søstre og udstillingen ”Eventyr og virkelighed” i Rundetaarn, maj 2016 i anledning af 100 året for hans fødsel.

    Som journalist arbejder jeg primært med sundhed, pædagogik og læring inden for 0-18 års området, men arbejder også som ekstern forlagsredaktør og oversætter fra svensk og norsk.

    Jeg er oprindeligt uddannet fra Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, som dagbladet Vejle Avis (kollektiv Cavlingprismodtager i 1974) og avisen KØBENHAVN, som jeg grundlagde i 1975 sammen med nu afdøde journalist Lars Møller. Etablerede senere Københavns Bogforlag (1979-1987). Fra 1988-1996 var jeg pædagogisk medarbejder på BUPLs fagblad, Børn & Unge. Siden 1996 har jeg arbejdet som selvstændig freelancer for bl.a. Kommuneforlaget A/S, Friluftsrådet, Frydenlund, Gyldendal, Helse, KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler, Missionen blandt Hjemløse og Frederikssund Klubberne. Jeg har desuden undervist som timelærer i journalistik og sprog på UCSJ i Sorø og Fotoskolen Fatamorgana.