Hvordan kan IT kvalificere undervisningen i klassen, så eleverne bliver mere aktive og lærer bedre? Hvordan kan IT kvalificere undervisningen i klassen, så eleverne bliver mere aktive og lærer bedre?

Lektien er en video

Written by  aug 15, 2016

Lærer Anders Schunk er pioner inden for Flipped Classroom og producerer videoer, som hans elever kan se derhjemme, inden de skal arbejde med det i skolen

 Af Annette Wiborg, Foto: Anders Schunk

Hvordan kan IT kvalificere undervisningen i klassen, så eleverne bliver mere aktive og lærer bedre? Det er et spørgsmål, som den nyuddannede lærer, Anders Schunk, blev optaget af, da han fik arbejde på Elev Skole i Lystrup. Han begyndte hurtigt at producere digitale hjemmesider til sine elever, så de kunne gå ind og se, fx hvordan de skulle arbejde med divisionsstykker i matematik. Noget, der ofte gav anledning til spørgsmål, fordi forældre som regel har lært andre metoder, da de gik i skole.

I dag, tre år senere, har Anders Schunk fået orlov fra skolen for at arbejde med at lave videomateriale til e-udgivelser for to danske forlag. Han er en af de danske pionerer inden for brugen af den amerikanske metode Flipped Classroom, der er ved at vinde indpas herhjemme. En metode, der vender undervisningen på hovedet, fordi nyt stof ikke præsenteres ved tavlen i klassen, men derhjemme, hvor eleverne forbereder sig ved at se en lille video, læreren har produceret til dem om det,, de skal arbejde videre med i klassen.

En anden dynamik

- Jeg så det hurtigt som en fordel, at jeg kunne introducere nogle begreber og metoder på en video, de kunne se derhjemme, så i, når vi var samlet i klassen, kunne arbejde med at tilegne os viden om emnet, fortæller Anders Schunk, som ud over at producere videomateriale holder kurser for lærere om flipped learning.

- Den oprindelige tanke er, at man vender det hele rundt, så lektier laves i skolen, og undervisning foregår derhjemme. I USA var man interesseret i at få aktiveret elever mere i timen, men det gør vi jo allerede meget ud af i Danmark. Hos os er FC mere et redskab til at give eleverne mulighed for på egen hånd at sætte sig ind i emnet, så vi, når vi er sammen i klassen, kan bruge hinandens viden og ressourcer bedre. Det giver en anden dynamik i klasserummet, når man fjerner de indledende læreroplæg. Det er ikke forbudt for læreren at stå og tale ud i klassen fra tavlen, men som udgangspunkt møder eleverne ind med en forhåndsviden, som giver dem et langt bedre udgangspunkt for at arbejde med emnet.

”FREM FOR AT TILEGNE SIG VIDEN GENNEM LÆRERENS OPLÆG, SKAL DE I HØJERE GRAD ANVENDE DEN I KLASSEN. DET ER NÅR VIDEN ANVENDES, AT MAN FÅR VIST, HVAD MAN KAN”

Bedre tid i klassen

Ofte vil videoen være det, Anders Schunk kalder et komprimerende resume:
- Det kan handle om, hvordan de skal løse en bestemt opgave, fx et divisionsstykke, eller hvordan de finder de vigtigste informationer om et emne. Hvis eleven skal læse en svær tekst eller benytte nye begreber og metoder, kan videoen være en slags læsehjælp til teksten. Noget, vi ellers ville bruge tid på i klassen. Nu skal vi ikke bruge så meget tid på forståelsen, men mere på, hvad vi kan bruge de forskellige elementer til for at blive klogere.

Hvad betyder det for elevernes læringsmål?

- Det giver helt sikkert mulighed for, at man kan få eleverne til at arbejde med emnet på en måde, som gør det nemmere som lærer at se, hvor meget de forstår. Frem for at tilegne sig viden gennem lærerens oplæg, skal de i højere grad anvende den i klassen. Det er, når viden anvendes, at man får vist, hvad man kan. Og så giver modellen gode muligheder for at differentiere undervisningen. Nogle elever møder ind og har forstået videoen, så de selv kan gå i gang, mens jeg som lærer kan sætte mig ned hos dem, der har brug for hjælp. Jeg får væsentligt mere tid til at gå rundt og snakke med eleverne og bliver en sparringspartner, der kan udfordre eleverne på det, de arbejder med, frem for en, der står og forklarer en masse, de måske ikke engang kan huske bagefter.

Video på mobilen

Hvordan passer det ind med lærernes forberedelsestid?
- Det handler om ikke at have for høje ambitioner. Man kan selvfølgelig bruge lang tid på at lave en video, men det skal man helst ikke. Som udgangspunkt er den beregnet til egne elever, og man kan bare bruge sin mobiltelefon! For nogle vil det være en teknisk udfordring, men til ny undervisning skal man jo altid tænke ny forberedelse, og laver man en video, er der andet, man ikke laver. Jeg kunne sidde på lærerværelset og lave videoer, mens andre lærere laminerede skilte i pap til at hænge op i klassen.
Hvad siger dine lærerkolleger?
- Der er rigtig mange, der er interesserede i metoden. På sin vis er det nyt at tale om Flipped Classroom i Danmark, og der er stadig mange, der ikke har hørt om det før, men mange er i forvejen i gang med at lave forskellige former for undervisning, der bruger video.

Er det lektier?

- Nogle forældre har spurgt mig, hvorfor deres børn ikke får lektier for. De ser ikke videoen som lektier. Men jeg har forsøgt at forklare dem, at det er en anden måde, vi arbejder på, hvor vi lægger den del, hvor eleverne skal bruge deres viden, i klassen frem for, at de sidder og løser opgaver derhjemme.

- For dygtige elever er det meget motiverende ikke at skulle bruge de første 45 minutter af en lektion på at sidde vente på, at læreren er færdig med at gennem et emne, som de har forstået for længst. For andre er det godt at kunne sidde stille og roligt derhjemme og prøve at forstå emnet ved at se videoen, evt. sammen med forældrene. Forældre efterspørger tit øvelser, som børnene kan træne derhjemme. Det er altid godt at træne, men det behøver ikke at komme fra læreren, siger Anders Schunk, der fortæller, at han ofte havde svært ved at give eleverne lektier for, bare fordi han skulle.
- Jeg foretrækker, at eleverne får introduktionen derhjemme, for så kan vi bruge tiden i klassen mere fornuftigt!

Skrevet til magasinet Skolebestyrelsen, Kommuneforlaget A/S

  • Deadline Press
  • Last modified on mandag, 23 oktober 2017 02:53
    Annette Wiborg

    Jeg arbejder som journalist, redaktør, forfatter og oversætter. Skriver artikler til fagblade og magasiner, redigerer pædagogisk og psykologisk faglitteratur og antologier og oversætter fag- og skønlitteratur fra svensk og norsk, som er mit 2.modersmål.


    Senest har jeg i samarbejde med mine to søstre stået bag den aktuelle udstilling "To tegnere - To tider" med værker af min far, tegneren og illustratoren Svend Otto S. og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, august-sept. 2017. Sidste år stod jeg bag udgivelsen af værket ”Billedfortælleren Svend Otto S.”, Gyldendal, igen i samarbejde med mine søstre og udstillingen ”Eventyr og virkelighed” i Rundetaarn, maj 2016 i anledning af 100 året for hans fødsel.

    Som journalist arbejder jeg primært med sundhed, pædagogik og læring inden for 0-18 års området, men arbejder også som ekstern forlagsredaktør og oversætter fra svensk og norsk.

    Jeg er oprindeligt uddannet fra Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, som dagbladet Vejle Avis (kollektiv Cavlingprismodtager i 1974) og avisen KØBENHAVN, som jeg grundlagde i 1975 sammen med nu afdøde journalist Lars Møller. Etablerede senere Københavns Bogforlag (1979-1987). Fra 1988-1996 var jeg pædagogisk medarbejder på BUPLs fagblad, Børn & Unge. Siden 1996 har jeg arbejdet som selvstændig freelancer for bl.a. Kommuneforlaget A/S, Friluftsrådet, Frydenlund, Gyldendal, Helse, KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler, Missionen blandt Hjemløse og Frederikssund Klubberne. Jeg har desuden undervist som timelærer i journalistik og sprog på UCSJ i Sorø og Fotoskolen Fatamorgana.

    Best rated