Karina Winther udgav i 2012 bogen om UgeskemaRevolutionen Karina Winther udgav i 2012 bogen om UgeskemaRevolutionen

Alle børn vil gerne lære: UgeskemaRevolutionen

Written by  aug 29, 2016

Med UgeskemaRevolutionen har de fået indflydelse på, hvornår og hvordan. Lærer og AKT-vejleder Karina Winther har siden 2012 arbejdet med Ugeskema og rejser i dag rundt og hjælper skoler og lærere med at komme i gang

To drenge i en 4.klasse havde fået en ny, ung matematiklærer, som var fortvivlet over, at de hele tiden obstruerede undervisningen. Der var konstant konflikter i klassen, og den unge lærer anede ikke, hvad hun skulle gøre ved det.

Hendes AKT-vejleder, Karina Winther, foreslog hende at prøve at arbejde med Ugeskema, og allerede mens hun var i gang med at introducere det til klassen, rakte en af de to drenge hånden i vejret og spurgte: Er du ikke snart færdig med at forklare, så vi kan få lov at arbejde…?

Det er Karina Winther, der fortæller om episoden. Gennem mange år har hun arbejdet med Ugeskema, og udgav i 2012 bogen ”UgeskemaRevolutionen – Folkeskole med overskud til alle”.

I dag har hun måttet skippe lærerjobbet for at få tid til at tage rundt i landet, senest i Grønland, og holde kurser på skolerne om, hvordan underskud kan forvandles til overskud ved at gribe undervisningen anderledes an med UgeskemaRevolutionen.

Hvad de to urolige drenge angår, var alle problemer selvfølgelig ikke løst med et snuptag. Men med Ugeskemaet kom der ro over klassen, eleverne kastede sig over opgaverne, og den unge matematiklærer holdt op med at fortryde, at hun var blevet lærer.

Rækkefølgen bestemmer de selv

Kort fortalt går Ugeskema ud på, at læreren eller lærerteamet hver uge hænger et skema op, der fortæller eleverne, hvilke opgaver de skal lave i ugens løb, når det nye stof er introduceret. Rækkefølgen bestemmer de selv, og når de er færdige, går de i gang med den næste opgave.

Har de brug for hjælp, spørger de først en kammerat, der allerede har lavet opgaven. Hvis de skal have fat på læreren, lægger de en navneklods på tavlekanten, så læreren kan se, hvis tur det er. Det frigiver tid, så læreren kan tage sig af de elever, der har størst brug for hjælp. Eleverne bliver motiverede og får indflydelse på deres egen læring – men ansvaret er fortsat lærerens. Lærerne kan forberede sig for flere uger ad gangen.

Hvad siger forældrene til det?

Overalt hører Karina Winther om lærere og forældre, der oplever, at deres børn faktisk rigtig gerne vil lære, og at det rykker, når de får indflydelse på deres egen læring. Hun fortæller:

"Det er jo en helt anden måde at gå i skole på, end den, forældrene kender, så de spørger ofte bekymret: Hvordan sikrer vi, at børnene lærer nok? Hvad sker der, når de bare får lov til at lave, hvad de har lyst til? Det kræver, at jeg som lærer er villig til at åbne op og fortælle, hvad jeg gør, så forældrene kan være trygge ved, at der er styr på det. Og så snart de kan mærke, at deres børn trives, og de kan se de første testresultater, bliver de glade."

Eleverne klarer sig rigtig godt, sammenlignet med andre klasser, fortæller Karina Winther med henvisning til de læsetests, hun bl.a. har været med til at lave på to af de skoler, hvor hun har udviklet Ugeskemaet:

"2/3 af eleverne kunne allerede inden udgangen af 1.klasse læse Gummi Tarzan på sikkert niveau, og den sidste 1/3 var godt i gang. Det er en stor andel!"

Laver de bare hvad de har lyst til?

Nej, siger Karina Winther.

"Det er en misforståelse at tro, at Ugeskemaet giver børnene lov til kun at lave det, de har lyst til. For det er ikke et spørgsmål, OM de skal arbejde, men i hvilken rækkefølge, de løser opgaverne. Eleverne skal lave alle de opgaver, jeg som lærer har sat på Ugeskemaet."

"Hvis vi skal udfordre hvert enkelt barn, hvor det er, må vi differentiere Ugeskemaet, så det passer til hver enkelt elev. Der er jo et enormt spænd i en klasse", siger Karina Winther og fortæller om en 4.klasse, hvor hun havde én elev, der var ordblind, og en anden, der skrev en stil på afgangsniveau.

"Det er ikke bare svært – det er helt umuligt – at differentiere undervisningen, hvis alle 28 børn i en klasse skal lave det samme på samme tidspunkt. Det er nødvendigt at tilrettelægge undervisningen anderledes. Alle skal udfordres og blive så dygtige, som de kan. "

Må forældrene være med?

" Mange forælde ytrer ønske om, at få Ugeskemaet med hjem, så de kan følge med i, hvad deres barn skal lave. Det er enormt positivt, men problemet er, at hvis jeg sender det hjem til forældrene, spænder det ben for det overordnede formål: At det er eleverne, der lærer at tage ansvar. Det kræver, at vi grundigt forklarer det for forældrene, for hele ideen er jo, at det er barnet, der lærer at tage ansvar.

Får de lektier for?

Lektier indgår ikke i Ugeskemaet, for opgaverne løses i løbet af ugen i skolen:

"Jeg er i dialog med eleverne, og hvis et barn ikke får lavet det, han skal, er jeg nødt til at finde ud af hvorfor. Hvis jeg bare sender ham hjem til sine forældre med opgaven, eksporterer jeg problemet i stedet for at løse det. Der kan godt være et enkelt barn, der har lektier for. Der er bare ingen grund til, at alle andre får lektier for. De laver nemlig langt mere på frivillig basis – selv i 7. klasse, hvor det traditionelt er allersværest at få de unge mennesker til at lave noget.

Hvad med kravet om den daglige bevægelse?

Visse former for idræt og boldspil er stadig fælles aktiviteter, men også kravet om 45 minutters daglig bevægelse kan indgå i Ugeskemaet, fortæller hun:

"Jeg har altid arbejdet med bevægelse i undervisningen, bl.a. fordi jeg kan se, at det er vigtigt at lægge pauser ind. Men hvis jeg går ud med alle 28 på én gang, er der nogen, der ikke får rørt sig, når de dybest set har mest brug for det. Hvis de selv kan vælge, hvornår de lægger pausen ind, får de den, når de har behov for et frirum. Og så kan man jo tænke bevægelse ind på mange andre måder, som understøtter de faglige aktiviteter."

Hvorfor kammerathjælp?

En af de andre ting, mange forældre spørger ind til, er Ugeskemaets brug af kammerathjælp.

"Når man som elev kan noget så godt, at man kan forklare det til en kammerat, betyder det, at man har fået en forståelse på et højere plan. Og børnene HAR masser at byde ind med og vil gerne hjælpe hinanden. Det frigiver mine lærerressourcer, så jeg kan gå rundt og lytte til, hvad der bliver talt om og evt. gribe ind, hvis et barn er galt afmarcheret. På den måde er Ugeskemaet også meget velegnet til børn med særlige udfordringer.

Giver det ikke en masse uro i klassen?

"Nej, jeg har ikke børn, der råber hen over klassen. Det handler om, hvad jeg gør som lærer. Hvis jeg går i dialog med et barn, der råber eller trækker mig i trøjen, virker barnets strategi. Derfor holder jeg fast i, at ”jeg vil gerne tale med dig, men sæt lige din klods op på tavlekanten, så kommer jeg tilbage til dig!”

Det er jo i den slags situationer, uroen opstår i en klasse: når børn ikke ved, hvad de skal lave, eller det er for let eller svært, eller når vi er 28, der på samme tid skal pakke op og pakke sammen. Det er de situationer, vi skal have elimineret, siger Karina Winther og forklarer:

"Den ventetid, hvor et barn sidder med fingeren i vejret, er erstattet af læringstid: ”Spørg en kammerat, sæt klodsen op og gå i gang med noget andet, til jeg kommer! ”

Hvad betyder ugeskema for lærerrollen?

"Tidligere har vi været formidlere og entertainere, her bliver vi ledere af læringsprocesser og ledere af klasserummet. Og jeg vil hellere vejlede eleverne undervejs i processen fremfor at bede dem rette, når de har lavet en masse forkert. Det er langt mere tilfredsstillende for eleverne, som på den måde oplever masser af succes."

Indgår pædagogerne UgeskemaRevolutionen?

Karina Winther har bl.a. inddraget skolepædagogen i de uger, hvor hun har nedsat ”Undregrupper” - en slags projektgrupper:

"Sammen med pædagogen vælger vi fire børn ud, som undrer sig over noget af det samme. Vi tager udgangspunkt i deres nysgerrighed og så laver de en problemformulering og går med pædagogen på biblioteket og på internettet. De laver også forsøg eller tager ud af huset. De bliver gode til at stå frem i klassen og hold da op, hvor lærer de meget af det!"

Arbejdes der efter Ugeskema hele ugen?

Eleverne arbejder med Ugeskema i størstedelen af undervisningstiden:

"Der vil stadig være fag og timer, hvor det giver bedst mening at undervise hele klassen sammen, og så skal vi da endelig gøre det! Men der er rigtig meget, vi plejer at gøre fælles, hvor eleverne får et meget større læringsudbytte ved, at det bliver organiseret anderledes.

Vi ved, at det har ringe læringseffekt, når jeg som lærer bare står og snakker. Udbyttet er meget større, når eleverne er aktive og lærer at reflektere over deres egen læring."

Kan alle lærere og skoler gå i gang?

"Svaret er ja! Det er jo altid fantastisk, når hele skolen vil det samme, og vi kan løfte i flok. Men en enkelt lærer kan sagtens sige, at ”jeg vil det her” og få stort udbytte af det. Det kan også være et årgangsteam, der går sammen om det."

Stiller ugeskema særlige krav til rammerne?

"Ugeskemaet kan sagtens bruges i et traditionelt indrettet klasselokale. Men det er en god ide at indrette klasselokalet, så det lægger op til børns forskellige læringsstile. Mange børn synes fx, det er dejligt at ligge på en madras eller sidde i en sofa, og jeg har den erfaring, at når jeg skaber et læringsrum, hvor der er rart og hyggeligt at være med sofaer og planter, er der bedre basis for at lære."

Hvilken betydning får det for brugen af undervisningsmaterialer?

"Arbejder man med Ugeskema, er der ikke længere brug for klassesæt med 28 ex af hver bog. Vi kan nøjes med 6-7 bøger, som børnene stiller tilbage, når de har løst opgaven. I stedet kan jeg fx bruge pengene på flere engangs-undervisningsmaterialer såsom arbejdsbøger."

"Den allerstørste udfordring er, at eleverne laver så meget, at der ikke er afsat penge til at købe nok engangsmateriale til eleverne – og det er faktisk sådan, at jo mere eleverne laver, jo dygtigere bliver de! "

UndervisningsRevolutionen har sin egen Facebook-side, UgeskemaRevolutionen, som 7431 brugere synes godt om.

Læs mere om UgeskemaRevolutionen på http://www.ugeskemarevolutionen.dk/

Artiklen har været bragt i magasinet Skolebestyrelsen, Kommuneforlaget A/S

  • Deadline Press
  • Last modified on mandag, 30 oktober 2017 05:42
    Annette Wiborg

    Jeg arbejder som journalist, redaktør, forfatter og oversætter. Skriver artikler til fagblade og magasiner, redigerer pædagogisk og psykologisk faglitteratur og antologier og oversætter fag- og skønlitteratur fra svensk og norsk, som er mit 2.modersmål.


    Senest har jeg i samarbejde med mine to søstre stået bag den aktuelle udstilling "To tegnere - To tider" med værker af min far, tegneren og illustratoren Svend Otto S. og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, august-sept. 2017. Sidste år stod jeg bag udgivelsen af værket ”Billedfortælleren Svend Otto S.”, Gyldendal, igen i samarbejde med mine søstre og udstillingen ”Eventyr og virkelighed” i Rundetaarn, maj 2016 i anledning af 100 året for hans fødsel.

    Som journalist arbejder jeg primært med sundhed, pædagogik og læring inden for 0-18 års området, men arbejder også som ekstern forlagsredaktør og oversætter fra svensk og norsk.

    Jeg er oprindeligt uddannet fra Roskilde Tidende og var i en årrække engageret i etableringen af alternative medier, som dagbladet Vejle Avis (kollektiv Cavlingprismodtager i 1974) og avisen KØBENHAVN, som jeg grundlagde i 1975 sammen med nu afdøde journalist Lars Møller. Etablerede senere Københavns Bogforlag (1979-1987). Fra 1988-1996 var jeg pædagogisk medarbejder på BUPLs fagblad, Børn & Unge. Siden 1996 har jeg arbejdet som selvstændig freelancer for bl.a. Kommuneforlaget A/S, Friluftsrådet, Frydenlund, Gyldendal, Helse, KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler, Missionen blandt Hjemløse og Frederikssund Klubberne. Jeg har desuden undervist som timelærer i journalistik og sprog på UCSJ i Sorø og Fotoskolen Fatamorgana.

    Best rated