Sådan skaffes vandkraft til 1 mio. husstande på Island

Smeltevandet fra Islands største gletscher Vatnajökull indeholder så store energimængder, at Islands ambitioner om at blive Nordens Kuwait er sikret for mange år fremover. Island er nu i gang med at bygge Europas højeste stenfyldsdæmning. Vandet derfra leverer energi nok til at kunne forsyne mere end 1 million husstande

Af Daniel Brøns

Det hvide snedækkede landskab med høje bjerge er så forbløffende og storslået, at man føler sig hensat til en rejse over Indlandsisen i Grønland. Her er fartøjet bare ikke en hundeslæde, men en bil, der kører ad den 60 kilometer lange asfalterede vej, som det islandske energiselskab Landsvirkjun har bygget op til og hen over højsletten for at give entreprenørerne adgang til landets største byggeplads nogensinde. Byggeopgaverne er mange, men den største og mest prestigefyldte er den gigantiske Kárahnjúkastífla dæmning, der kommer til at skære tværs gennem dalen vest for det smukke totoppede Kárahnjúkar bjerg.

Dæmningen er så gigantisk, at den kunne rumme en gigantisk boligblok. 190 meter høj bliver den – den højeste af sin art i Europa – svarende til et højhus med mere end 45 etager. Længden er på hele 730 meter.
Over 30 bulldozere har været i sving med at skrabe bjergsiderne rene for jord, så cementen får mulighed for mulighed for at binde sig til den rene klippe. Under støbearbejdet kører mere end 100 køretøjer konstant med brokker og grus, der skal fylde i dæmningen, indtil den består af 8,4 millioner kubikmeter materiale. Når det er sket, støbes en vandtæt membran af jernbeton, der lukker vandets mulighed for at løbe ud i stenene.

3 dæmninger nødvendige
Kárahnjúkastífla dæmningen er dog ikke den eneste dæmning, der er nødvendig for at få skabt det nye Hálslón reservoir, der bliver på 57 kvadratkilometer. På den østlige side af Kárahnjúkar opføres derfor sideløbende dæmningen Desjarástífla, der kun er en tredjedel så høj som Kárahnjúkastífla dæmningen, men til gengæld bliver noget længere – hele 900 meter.
Endelig indbefatter Hálslón reservoiret en sidste dæmning, Sauðárdalsstífla, der bliver mere end én kilometer lang. Denne ligger dog højere og bliver på sit højeste sted blot 25 meter høj.
For at gøre arbejdet med de 3 dæmninger muligt har det været nødvendigt at lede vandet uden om dæmningen ad nogle midlertidige tunneler, der er blevet sprængt i undergrunden. Når dæmningen er færdig, lukkes de midlertidige tunneler. Herefter må de ræve, mus, fugle og andre dyr, der holder til i området finde et mere tørt sted at bo. Der bor ingen mennesker på højsletten, der indtil nu kun har kunnet besøges til fods – eller til hest, som Islændingene foretrækker det.
Når inddæmningen er afsluttet vil et område på 57 kvadratkilometer bliver oversvømmet totalt. Søspejlets vandhøjde vil herefter svinge mellem et minimum på 575 meter om vinteren til 625 meter om sommeren, hvor Vatnajökull leverer mest smeltevand. Den meget store reserve betyder, at der er vand nok i søen til at levere elektricitet året rundt.

Ledes af 40 km tunneler
Smeltevandssøen ligger langt fra foden af højsletten, så vandet skal ledes videre, inden højdeforskellen kan udnyttes. 3 boremaskiner er derfor lige nu i gang med at bore en knap 40 kilometer lang tunnel fra dæmningen til kraftstationen. Tunnelen skal være omkring 7 meter i diameter, og arbejdet klares af tre gigantiske eldrevne boremaskiner, der er specialbygget til at arbejde sig gennem klippe. Der er tale om nogle af de største boremaskiner i verden, og det har derfor været nødvendigt at bygge hårnålesvingene på den nye vej i dobbelt bredde, fordi de gigantiske trucks med boremaskinerne om bord ikke kan nøjes med en normal svingradius på en tosporet landevej.
Inden boringen er det dog nødvendigt at skaffe sig adgang til boreområdet midt under højsletten, og det er hovedsageligt sket ved på forhånd at sprænge tre adgangstunneler med en diameter på op til 8 meter. Disse tunneler er op til 2,7 kilometer lange.
Boringen gennem klippen sker med 25 meter om dagen pr. maskine, så det sætter en naturlig grænse for, hvor hurtigt vandet kan begynde at løbe gennem systemet.
Den nye tunnel ender med et kraftigt fald på 420 meter – ned til et kraftværk, der vil blive bygget ind i selve klippen. Således vil det eneste synlige for befolkningen være nogle få bygninger ved indgangen til anlægget. Desuden vil de bemærke, at anlægget sender vand ud af klippen og ned i søen Lagerfljót. Længere nede i dalen vil de lokale kunne notere sig, at fjorden Lagerfljót er blevet en anelse mere brun i farven, fordi vandet i det opdæmmede område indeholder flere urenheder i form af jord og grus, end der typisk er i de vandløb, der løber i søen.
Driften påbegyndes i januar 2007, men allerede nu valfarter såvel islandske som udenlandske turister dog til området for at følge med i det store byggeri, der uge for uge sætter nye spor i landskabet.

Mere vand fra mindre søer
Men projektet stopper ikke med Hálslón reservoiret. For på trods af den gigantiske beholdning af vandet indsamlet i et område på 1806 kvadratkilometer, er der alligevel ikke vand nok til at levere de ønskede energimængder. Derfor inddæmmes og forbindes også en gruppe af søer omkring 15 kilometer vest for Hálslón reservoiret. Her skal bygges ikke indre end fem mindre dæmninger. Dæmningerne er alle under halvt så store som den mindste i Hálslón reservoiret, men sætter alligevel deres præg på landskabet. Vandet fra de opdæmmede søer ender ud i Ufsarlón reservoiret, der på bare én kvadratkilometer. Herfra skal der bores og sprænges en 13 kilometer lang tunnel med forbindelse til hovedtunnelen ned til kraftstationen. Derudover sprænges to tunneler, der skal skabe forbindelse mellem søerne. Da mængden af vand fra dette område er mindre end 1/3 af vandet i Hálslón dæmningen, bores forbindingstunnelen til hovedtunnelen sidst i projektet. Det betyder, at kraften fra Ufsarlón reservoiret først kan udnyttes fra midten af år 2009 – mere end to år senere end åbningen af kraftværket den 15. januar 2007.

Energi går til aluminium
De første to år vil kraftværket kunne udnytte en konstant mængde af vand fra Hálslón dæmningen på 107 kubikmeter vand hver eneste sekund. Hver af de seks turbiner i kraftværket kan udnytte 24 kubikmeter i sekundet, og dermed vil der stadig være potentiale for tilgang af mere vand fra Ufsarlón reservoiret, der kan forsyne turbinerne med 31 kubikmeter vand i sekundet.
Når systemet er fuldt udbygget betyder de store mængder af vand, at det bliver muligt at producere ikke mindre end 4500 GWH årligt – det er nok til at forsyne mere end en million husstande med elektricitet. Med Islands bare 280.000 indbyggere er det umuligt at udnytte så store energiressourcer i private husholdninger. Og da det desuden ikke er rentabelt at lægge et elkabel til kontinentet, bygger hele projektet på den værdiforøgelse, der opstår, når man omdanner Bauxit til Aluminium.
Bauxit findes i rigelige mængder i subtropiske og tropiske egne af verden – især i Australien, Afrika, Sydamerika og Vestindien. Da det næsten ikke koster noget at transportere stoffet, bliver energiprisen den afgørende faktor for produktionen.
På det punkt er Island i dag ekstremt konkurrencedygtig. Parallelt med opførslen af vandkraftværket bliver der ved kysten - 50 kilometer længere væk - opført en helt ny aluminiumsfabrik med 550 arbejdspladser ved den nordlige bred af fjorden Reyðarfjörður. Fabrikken, der ejes af det amerikanske firma Alcoa, der er verdens største aluminiumsproducent. Det firma skal aftage energien fra værket. Samtidig bliver der bygget en ny havn, så de store fragtopgaver kan blive løst. Fabrikken er en stor gevinst for lokalområdet, der indtil dæmningsprojektet blev besluttet i marts 2003, var plaget af affolkning – blandt andet på grund af effektiviseringer og nedskæringer i fiskeriet. Allerede nu er interessen for at flytte tilbage til området så stor, at der ikke er huse nok til at tilfredsstille efterspørgslen.

Miljøhensyn taget med
Alligevel har projektet ikke fundet sted helt uden sværdslag og tvivl i den islandske befolkning. Omkring en tredjedel af befolkningen er imod projektet. Dels fordi de ikke tror på økonomien i projektet og dels fordi de mener, at man ikke bør ødelægge den jomfruelige natur i området. Mere end 60 vandfald vil ifølge miljøorganisationerne blive ødelagt eller ændret, ligesom sjældne dyr og planter i området vil blive berørt af projektet, der i større eller mindre grad påvirker hele 3 procent af Islands landområde. Kritikken har blandt andet ført flere miljøvurderinger samt ændringer i projektet med sig. Oprindeligt var det eksempelvis planen at opdæmme et større område omkring Ufsarlón reservoiret, men for at mindske de geografiske skader, blev det besluttet i stedet at bore tunneler mellem søerne, der ikke ændrer udseendet nær så markant. Ulempen for kraftværket er så bare, at der mistes lidt af den fleksibilitet man kan have i et gigantisk opdæmmet område. Skulle der komme nogle år med for lidt regn og sne er det vigtigt at have rigelige reserver af vand at tære på. Det forventes dog, at Hálslón dæmningen har reserver nok alligevel. Det skal der være, fordi aluminiumsproduktion er dybt afhængig af konstante energiforsyninger. Bare få timer uden strøm kan få hele anlægget til at smelte sammen med gigantiske økonomiske tab til følge.
Af samme årsag har energiselskabet Landsvirkjun besluttet at lede energien ad to uafhængige højspændingskabler ned til fabrikken. Skulle der falde en lavine ned over det ene sæt kabler, kan fabrikken så blive forsynet ad det andet.

Nordens Kuwait
For Island er produktionen af energi blevet et af de helt store håb for fremtiden. Fiskeriet stod for få år siden for omkring 40 procent af landets eksport, men fiskekvoter og effektiviseringer har betydet, at antallet af ansatte i den industri er faldet til det halve på bare 10 år. Det ventes derfor allerede i år 2008 at fiskeindustriens andel vil falde til 30 procent. Hovedårsagen til faldet er ikke fald i fiskeriet, men den enorme betydning, som det store kraftværk ved Kárahnjúkar vil få. Det vil med andre ord pumpe yderligere velstand ind i det i forvejen meget velstående islandske samfund.
322.000 tons aluminium ventes det nye aluminiumsværk at komme til at producere. Til det tal skal lægges udvidelsesplanerne hos Islands øvrige to aluminiumsproducenter, der begge er væsentligt mindre, end det nye i ved Reyðarfjörður. Lægger man deres planlagte udvidelser til den nye fabrik, ventes Island i 2013 at producere en million tons aluminium. Energien kommer dels fra vandkraft og dels fra landets geotermiske energikilder, der er meget store på grund af den vulkanske aktivitet i undergrunden.

Brint er fremtiden
Regeringen i Island regner med, at landet efter åbningen af det nye kraftværk stadig har kun udnyttet under halvdelen af de ressourcer, der ligger i de mange smeltevandsfloder. De nuværende beregninger tyder desuden på, at de termiske energikilder er på lidt over det halve af vandkraftressourcerne. Disse ressourcer er næsten ikke udnyttet endnu, så Island har stadig brug for at finde muligheder for afsætning for landets energioverskud.
Og for ikke at gøre sig alt for afhængig af prisen på aluminium har regeringen iværksat et stort projekt, der skal gøre landet uafhængigt af olie og benzin. Planen er at omdanne energien i elektriciteten til brint, så den kan bruges til brændstof i køretøjer. Allerede nu kan man tanke brint i Reykjavik, hvor bybusserne er begyndt at køre på det nye brændstof. Dette er dog ikke nok til at aftage energioverskuddet, men det skaber teknologisk udvikling og know-how i landet. Planen er desuden på længere sigt at udvikle teknologien, så brint kan eksporteres på tankskibe. Det ligger bare længere ude i den fremtid, hvor olie ikke længere er så billig at få fat på.
Indtil da må Island fortsat holde fast i at tjene penge på sit energioverskud ved at omdanne det til aluminium.

Kunstigt vandfald bliver seværdighed
Med det nye værk ved Kárahnjúkar er der for alvor taget hul på en større udnyttelse af de enorme ressourcer i Nordatlanten. I år 2007 står værket færdigt, og et gigantisk naturområde med dæmning og kunstige søer vil ligge åbent for offentligheden. Allerede nu er byggepladsen blevet en stor turistattraktion, og når det ligger færdigt i år 2007, vil værket sandsynligvis fortsat ligge på toppen over seværdigheder i området. Det vil være en stor oplevelse at køre på den nye vej, der går over Kárahnjúkastífla dæmningen. Om sommeren, hvor der er rigeligt med vand i reservoiret vil man i øvrigt kunne opleve et kunstigt springvand, der er bygget ind i dæmningen. Det kommer til at ligne en mellemsting mellem en kraftig Gejser, der springer opad og et vandfald. Dermed er springvandet det perfekte symbol på det store overskud, der ligger i den storslåede Islandske natur.

På billedet ses kraftværket, som det kommer til at se ud med vejen oven på.

 

Sådan var byggeriet

Marts 2003: Kontrakt underskrives på projektet.
April 2003: Jordarbejde påbegyndes på Kárahnjúkar dæmningen.
August 2004: Støberiarbejde påbegyndes
September 2006: Start på inddæmning af vand.
Januar 2007: Elværket åbnes.
Maj 2009: Tunnel til Ufsarlón reservoir færdig.

Størrelser på dæmningerne
Kárahnjúkastífla dæmningen
Højde: 190 meter.
Længde: 730 meter
Materiale: 8,4 mio. kubikmeter.

Desjarástífla dæmningen
Højde: 60 meter.
Længde: 900 meter.
Materiale: 2,9 mio. kubikmeter.

Sauðárdalsstífla dæmningen
Max højde: 25 meter.
Længde: 1100 meter.
Materiale: 1,6 mio. kubikmeter.

Opsamlingsområde fra begge dæmninger
2226 kvadratkilometer – nogenlunde på størrelse med Luxemburg.

Reservoirer
Hálslón: 57 km2
Ufsarlón: 1 km2

Kunstig sø:
57 kvadratkilometer
25 kilometer lang

Kraftværk
Max vandindtag: 144 kubikmeter i sekundet.
Gennemsnitligt indtag: 110 kubikmeter i sekundet.
Effekt: 690 MW

Box:
Fra strøm til aluminium
For at kunne producere 1 ton aluminium skal der bruges 14MWh strøm, 4 tons Bauxit samt en mængde kulstof. Dermed regner fabrikken med at have en kapacitet på over 300.000 tons aluminium årligt.

 

  • Deadline Press
  • Daniel Brøns

    Daniel Brøns er uddannet journalist og IT-systemudvikler og har i en årrække arbejdet med forskning, viden, teknologi og uddannelse. Gennem tiden har han blandt andet skrevet for uddannelsessektoren, Illustreret Videnskab, PC World, de danske IT-fagforeninger, Microsoft, Sony og GN Netcom. Kommunikation og rådgivning er en væsentlig del af hans virke.