Den 39-årige franskmand Sébastien Roubinet bygger selv sine katamaraner til ekspeditionerne og har arbejdet på turen fra Alaska til Spitsbergen i næsten 10 år Den 39-årige franskmand Sébastien Roubinet bygger selv sine katamaraner til ekspeditionerne og har arbejdet på turen fra Alaska til Spitsbergen i næsten 10 år Foto: Sébastien Roubinet

Franske vovehalse på glatis: Nordpolen - retur til Helvede

Written by  jul 10, 2016

To franskmænd har en plan: De vil som de første i verden sejle til  Nordpolen og videre til Norge. En tur på 3400 km i en lille hjemmebygget sejlbåd. De sik-sakker sig vej gennem havisen. Men det går ikke som planlagt...Hvem kan redde dem?

 
AF FLEMMING THOMSEN – FOTO: SÉBASTIEN ROUBINET/VINCENT BERTHET
 
Humøret har nået havbunden.
Sébastien ligger i sin våde sovepose og stirrer tavst op i loftet. Det er isnende koldt med temperaturer, der svinger mellem minus fem og minus 20 grader. Vincent kaster et skjult blik på Sébastien for at aflæse hans sindsstemning. De ved begge, hvad der skal ske. Men det er tabu. Ingen af dem kan få det over læberne...
Uden for katamaranens diminutive kahyt raser polarvinden og fyger hen over en grød af havis. Havet fryser overraskende hurtig. Mændene er modløse. Men hvem ville ikke være det under disse omstændigheder: De er så langt væk, som man kan komme fra en kyst i polarområdet. Midtvejs mellem Alaska og Nordpolen siddende på en isflage, hvor fly ikke kan lande og uden for rækkevidden af en helikopter. Vende om? Umuligt, det kan ikke lade sig gøre. Vinteren er på vej. Og det betyder nattemørke døgnet rundt og mere kulde.
750 003 tidligere tur i 2011Det begyndte ellers med smilende øjne og brede grin, da de to franske eventyrere Sébastien Roubinet og Vincent Berthet drog afsted fra byen Barrow i Alaska. Som de første i verden ville de sejle fra Alaska hen over Nordpolen til Spitsbergen i Norge. En tur på 3400 km uden anden hjælp end en specialbygget sejlkatamaran og deres egne kræfter.
Sébastien Roubinet, 39, har hele sit liv opsøgt udfordringer til vands. Da han var 14 år krusede han rundt mellem Danmark, Sverige og Norge i en lille Hobie Cat. Han byggede dernæst sin egen 6,5 meter sejlbåd og krydsede Atlanten i en solosejlads. Senere blev han styrmand på polarskibet  ”Antarctica” på ekspedition i Grønland og det nordlige Canada.002 sebastien Roubinet 426I 2007 skrev Sébastien Roubinet sig ind i historiebøgerne, da han sejlede fra Stillehavet nordom Canada til Grønland i en lille hjemmebyget sejlbåd, som han kaldte ”hjemmesko”. Den 7200 km lange tur tog tre måneder og 21 dage.
Han har også forsøgt at sejle fra Alaska til Nordpolen, men turen blev afbrudt efter 16 dage, da batterierne til navigationsudstyret og satellittelefonen ikke længere kunne genoplades.
Men så sommeren 2013 forsøger han igen at sejle til Nordpolen. Fandme han vil derop!
Den 4. jul forlader han byen Barrow i Alaska sammen med 32-årige Vincent Berthet, der har udmærket sig ved at have padlet over 1000 km i en havkajak ind og ud af de grønlandske fjorde.
 ”Vincent har stærke arme, og sådan en mand er god at have med”, siger Sébastien.
750 001 ekspedition 2013Den nye katamaran hedder Babouchka – bedstemor på russisk. Det har taget de to franskmænd tre år at bygge den: Fem meter i længden og 2,40 m i bredden. Den har en kahyt på tre kvadratmeter, hvor sovepladserne ikke er større end 170 x 60 cm. Desuden er den fyldt op med 450 kg proviant, tøj, nødhjælpsudstyr, lidt værktøj fremstillet i det lette kulfiber, videokamera, tablets og telefoner m.m. For at holde vægten nede har Vincent planlagt kun at skifte underbukser én gang om måneden.
”Ja, jeg kommer nok til at lugte dem”, siger Sébastien, da de tager af sted.Turen er beregnet til at tage 100 dage. Båden vejer 200 kg. Den har ski monteret på skroget, så den både kan sejle i søen og glide hen over isen. Og hvis der ikke er vind i sejlene, så kan den padles eller trækkes.
005 babouchka 22 juli 2013Nogle få timer efter start må sidstnævnte funktion tages i anvendelse: De to gæve gallere er havnet på et månelandskab af drivende pakis. Isen ligger hulter til bulter. Lange isflager med søer af havvand, farlige våger og kløfter, så langt øjet rækker. Sébastien trækker, og Vincent skubber Babouchka gennem det forvitrede landskab. Man hører isen skrue, den fygende vind og mændenes eder, når de ryger i en våge. Det slider på kræfterne. Sébastien har glemt at lyne overtræksbukserne op og får isvand ind til klokketøjet.
”Vi kommer ingen vegne. Lad os slå lejr”, siger Sébastian og peger på en isflager, der er stor nok til at huse de nye tilflyttere på førstedagen. De fortøjrer  ”Bedstemor” og kryber udmattede i soveposerne.
 

En uventet gæst kigger forbi

 
Næste morgen studeres det digitale kort, der viser, hvor isen er en forhindring og hvor der er vand til sejlads. Kursen bliver lagt om. De må mod vest og slæber nu Babouchka gennem pakis i fem dage. De ringer til deres vejrmand, som lover dem, at de snart kan sejle. ”Sejle?” siger Vincent og ser frem for sig. ”Det lyder som en drøm”. Da de endelig slipper fri af isen og kan skubbe båden ud i vandet, er vejret så vindstille, at de må hive to plastikpadler frem. Om aftenen har de så ondt i armene, at de knap kan sove.
009 bjornmindre”Vi skal skal helst bevæger os 30-32 km om dagen”, fortæller Sébastien til videokameraet næste morgen. En uge efter start har de bevæget sig 190 km i sydlig retning, så de nu er længere væk fra Nordpolen, end da de startede. ”Vi leder efter den rette afkørsel på motorvejen”, forklarer Sébastien. Først efter to uger lykkedes det for de to franskmænd at begynde rejsen mod nord. De hejser sejlet, og glider af sted mellem isflagerne. Snart bliver vejret gråt, et lavtryk sætter ind og det begynder at regne. ”Vejret er fint”, siger Sébastien. ”Det er afskyeligt”, svarer Vincent.
De skiftes til at sove to timer af gangen. I den tiltagende tåge er der ikke meget at opleve på vagterne. ”Allerede?”, mumler Sébastien, da Vincent vækker ham. De er begge to langskæggede og blege. Ansigterne er blevet aflange. Først på den femte gråvejrsdag, da de sidder og deler en pose tørrede æbler på størrelse med en tepose, holder det endelig op med at regne. Til gengæld er isen vendt tilbage, og de må igen slæbe Bedstemor gennem våger og hen over kæmpe flager med pakis. Det er et Helvede. Sébastien har fået frostmærker på en tå. Sorte pletter, der breder sig. Og mens det er allerværst, får de besøg af en uventet gæst. En ung isbjørnehan, der svinger hovedet fra side til side. Og kommer nærmere. ”Go away!” råber Sébastien og Vincent bakker ham op med et “Get out of here!”. Men isbjørnen kommer nærmere. Sébastien griber en signalpistol og affyrer den tre gange med bjørnen. Den lader sig ikke skræmme af. 012Først da de affyrer et nødblus, som lander lige for snuden af den, vender den om. De to eventyrere kan fortsætte. De aser og maser. Samlet vejer Bedstemor henved 600 kg, så helt let er hun jo ikke at tumle rundt med. Men hvor kommer al den is fra, var den ikke ved at forsvinde?
I 2011 skrumpede iskappen markant i det nordlige polarområde. I 2012 fortsatte isen med at smelte, og de fleste videnskabsfolk spåede, at isen omkring Nordpolen ville forsvinde hurtigere end antaget. Flere både og skibe sejlede nu gennem både Nordøstpassagen og Nordvestpassagen.
Men så ombestemte isen sig. Sommeren 2013 blev den koldeste i mands minde i Arktis. Klimaforskerne har svært ved at komme med en forklaring, og det lyder nu fra flere kanter, at der slet ikke er sket en global opvarmning de sidste 10-15 år. Måske skyldes det hidtidige lavpunkt fra 2012, at man oplevede unormale lavtryk i området, og at lavtrykkene slog havisen i stykker. Fra 2012 til august 2014 er isen omkring Nordpolen vokset med 1,6 mio. kvadratkilometer. Det er et areal, der svarer til størrelsen af Alaska. Og i sensommeren 2014 var der så koldt, at over 20 skibe frøs fast i Nordvestpassagen og måtte befries af isbrydere. Franskmændene har med andre ord valgt den helt forkerte sommer for deres ekspedition.
 

Midt i det store intet

 
Efter halvanden måned, den 19. august er det lykkedes Sébastien og Vincent at bevæge sig 884 km væk fra den nærmeste kyst. De har kurs mod Nordpolen, har passeret den 78. breddegrad og skyder nu en god fart på havet mellem drivisen. Men Babouchka har fået en hård medfart at de lange strækninger over den brudte havis. Der er revner i skroget og gelænderet på siden er ved at falde af. Rorsystemet er bundet sammen med fare for at rive sig løs.
Den 26. august passerer de den 82. breddegrad. De er nu nået 1.260 km væk fra Barrow i Alaska og har 889 km til Nordpolen. Derfra er der så 1.318 km til Spitsbergen.
Vejret er begyndt at røre på sig igen. Det milde vejr, der svinger omkring frysepunktet skifter til frost, og katamaranens dæk ises til, mens havet får en hinde af havis, som tager farten af båden med Sébastien og Vincent. De overnatter på en isflage under en gråsmattet og halvmørk himmel.
De næste par dage sidder de henholdvis agter og styrbord og skubber båden fremad med benene. Det går kun langsomt hen over en fire-fem cm tyk is, som hele tiden knækker under bådens vægt. De kan hverken sejle eller glide. Hvad værre er, at hver eneste døgn driver de 14 km den forkerte vej på grund af strøm og modvind. Hver ny dag begynder fem-seks kilometer sydligere, end de sluttede dagen før.
019 Skærmbillede 2014 11 14 06.34.14Den 29. august sidder de på en isflage og afventer, at vejret skal forbedre sig. Men i stedet bliver de over satellittelefonen advaret af deres vejrmand om, at en storm med op til 80 km i timen er på vej.  Det begynder at gå op for dem, at de er fanget i det store intet midt på et tiliset hav over tusind kilometer væk fra nærmeste kyst. De venter i tre dage. Under en opringning til vejrmanden, kan Sébastien ikke holde tårerne tilbage. Håbet slukkes. Deres fødevarer kan ikke strækkes til to måneder mere. Desuden ville den sidste måned være i ravende mørke, fordi vinteren sætter ind. De ville tidligst nå Spitsbergen i slutningen af oktober. Havet vil fryse til og hindrer sejlads. De ved begge to, at turen er forbi. Men de siger ikke noget, og de ved ikke, hvordan de kan reddes. De kan ikke komme derfra ved egen hjælp. ”Vi må tænde Beacon”, siger Sébastien og finder en gul dimmer frem, der bærer navnet  Personal Location Beacon – en nødhjælps-GPS. Den blinker i det grålige nattemørke. I midten af ’nowhere’. 
Sébastiens tå er ikke blevet bedre. Den har stadig sorte frostskader. ”Alle store polarforskere har mistet en tå”, forsøger Vincent sig. Men bemærkningen falder til jorden i polarkuldens knugende stilhed. De kan ikke længere få forbindelse over satellittelefonen. Men de har fået at vide, at en russisk isbryder vil forsøge at finde dem. Deres lokation er 740 km fra Nordpolen på koordinaterne 82.50 N 172.30 W. De venter.
 
020 Admiral MakarovEpilog: Fire dage senere den 4. september kl. 3.30 om morgenen præcis to måneder efter starten får de to vildfarne eventyrer øje på en plet i horisonten. Det er en af verdens største isbrydere Admiral Makarov, der med tre motorer i drift ud af ni skyder en fart af 12 knob gennem to meter tyk is. Russerne ”var i området” og sejlede ca. 1200 km for at nå frem til de to franskmænd og Babouchka, som de hejser op på dækket. Den skal også med hjem.
Sébastien fortæller senere på fransk tv, at han er dybt taknemmelig over for sine russiske redningsfolk. Han ærgrer sig over, at vejret satte en stoppe for deres videre fremfærd. Han mener, de kun var to ugers rejse væk fra Nordpolen. Og derfra til Spitsbergen kunne de have sejlet det meste af turen gennem åbent hav. Han arbejder nu på en ny polarekspedition, men har endnu ikke afsløret detaljerne.
 
 

Hele filmen om ekspeditionen kan ses her.


TIDSTABEL

4. juli 2013: Afgang fra byen Barrow på Alaska, 71. breddegrad (71° 18' N, 156° 47' W.)
15. juli: De slæber Babouchka hen over tæt drivis. Først efter to uger kan de endelig sejle.
17. juli: De når det sydligste punkt på deres rejse, før de kan rejse mod nord gennem åbent vand. De håber, at de kan sejle hele vejen til den 75. breddegrad.
23. juli: Der kommer mere havis. De forsøger at sejle udenom og skifter kurs ofte.
25. juli: En storm sætter ind. De venter på, at den lægger sig, men driver ca. 14 km baglæns i løbet af natten.
29. juli: De glider nu hen over isen. Det er tåget og kun en let vind. De kommer kun langsomt fremad.
15. august: Vejret skifter konstant. De er nået frem til den 75. breddegrad og forsøger at sejle de næste to breddegrader.
19. august: De har måtte tage padlerne i brug flere gange, men er nået frem til den 78. breddegrad 884 km fra startpunktet.
26. august: 82. nordlige breddegrad, 1260 km fra startpunktet. Det er minus fem grader. Dagen før var det minus 20 C.
1. september: De strander på koordinaterne 82.50N -172.30W. Havet er dækket af is, som er 4-5 cm tykt og knækker under dem. Det fyger og trækker op til en storm. Samtidig er tidsplanen ikke overholdt.
4. september: Turen opgives.
 

TOPPEN AF VERDEN

Nordpolen ligger ca. 700 km nord for Grønland: Havdybden er her 4.261 m, og farvandet er dækket af drivende pakis. På Nordpolen samles alle Jordens længdekredse. Året består af seks måneders nat og seks måneders dag.
Forskere har nu (2014) konstateret at havisen i Polarhavet (Ishavet eller Det arktiske hav) er skrumpet 13 procent i løbet af 10 år. Omvendt er isen faktisk vokset de seneste to år i forhold til 2012.
Havis er is der flyder rundt i havet, eksempelvis i Arktis.
Pakis er en betegnelse for sammenpressede isflager, der danner ét stort, sammenhængende isdække. Isflagerne er opbrudt havis.
 
Kilde: Gyldendals åbne Encyklopædi
 017 P8300625
 
  • Deadline Press
  • Last modified on mandag, 23 oktober 2017 04:34
    Flemming Thomsen

    Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

    Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør SAM-DATA/HK.

    Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News m.fl.

    Website: www.deadlinepress.dk

    Best rated