×

Advarsel

JFolder: :files: Stien er ikke en mappe: Sti: [ROOT]/com_form2content/p1/f33/gallery25/

×

Bemærk

There was a problem rendering your image gallery. Please make sure that the folder you are using in the Simple Image Gallery plugin tags exists and contains valid image files. The plugin could not locate the folder:

Amerikanerne spiller med musklerne: Verdens stærkeste påhængsmotor med 557 hk

Af
  • Mail
  • Deadline Press
Påhængsmotorer giver mere dækplads og man kan glide helt ind til strandbredden Påhængsmotorer giver mere dækplads og man kan glide helt ind til strandbredden Seven Marines

Her ser du verdens mest kraftfulde påhængsmotor. Den er udviklet fra en V8-motor, der normalt ligger i en Cadillac Sedan. Motoren er for bådejere, der vil spare dæksplads og have flere kræfter på havet. Kvaliteten er høj, og det samme er prisen

Af Flemming Thomsen Foto: Ree Media
 
Det er en ordentlig moppedreng, som den amerikanske motorproducent Seven Marine er kommet op med: En påhængsmotor, der overgår samtlige konkurrenter på markedet. Den har 557 trykladede hestekræfter, som kommer fra en V8-motor. De nærmeste konkurrenter er Yamaha og Merkur, som tilbyder 350 hk påhængsmotorer, hvilket var revolutionerende for nogle få år siden.
 
001 Hydrasport customMed twin Seven Marines 2 x 557 hk på hækken vil man kunne forøge farten med 10-20 procent i forhold til, hvis den samme båd havde tre Yamaha eller Merkur 350 hk. Og samtidig vil man ifølge Seven Marine kunne spare ca. 10 procent på brændstoffet. Mange af de store amerikanske sportsbåde til havfiskeri vil kunne reducere deres nuværende konfiguration med tre påhængsmotorer til to styk Seven Marine 557. Det vil give mindre vedligeholdelse, mere driftsikkerhed og vil forbedre forholdet mellem ydeevne og vægt. Bådejere af de store luksuriøse fritidsfiskebåde kan også vælge at montere hele tre brumbasser hver på 557 hk og dermed komme endnu hurtigere fra Miami og ud til de gode fiskebanker ved Bahamas – en smuttur på et par timer.
 
003 fembladet skrue”Vi har forsøgt at bygge en smuk motor, og samtidig skabe tekniske forbedringer og gøre den mere lydsvag. Vores 557 CR vil kunne frigøre dæksplads på mange motorbåde med indenbords dieselmotor, uden at man skærer på motorkraften. Den er designet til motorbåde mellem 9 og 20 tons, og en del af vores kunder vil kunne anvende den til at få højere topfart.
 
Vores GT-udgave er bygget til dem, der vil have en båd, der sejler over 135 km/t,” forklarer Seven Marines tekniske leder bag udviklingen af 557-serien, 36-årige Eric Davis. Han er søn af Rick Davis, som er grundlæggeren af firmaet. Rick Davis er en kendt figur i branchen. Han var ingeniør og teknisk chef hos Mercury Marine indtil 2008 og har været involveret i udviklingen af Mercurys Optimax-serie og Verado.
 
Nu har familien så skabt deres egen motorserie. Motoren er fra en Cadillac Det helt specielle ved den nye påhængsmotor er , at den er hentet fra en bil. Som de første i verden har familien Davis konverteret en 6,2 liters V8-bilmotor fra en Cadillac CTS-V sedan, som er en af verdens hurtigste serieproducerede biler med en acceleration på 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Det har givet bonus. Hvis man optæller kræfterne pr kilo motor, så vejer den kraftige motor fra Seven Marine 0,89 kilo pr hk, hvorimod Yamahas 350 hk V8-motor vejer 1,08 kg pr hk.
 
Seven Marine 557 er desuden unik ved at ethylenglycol strømmer kontinuerligt gennem motoren i et lukket kredsløb som kølesystem. Det vil alt andet lige reducerer slid i forhold til de saltvandskølede påhængsmotorer, som er det mest almindelige. Men den sande øvelse i konverteringen af den 6,2 liters bilmotor har været at parre den med et drivaksel-system, som var stærkt nok til at håndtere de mange kræfter, som driver den fembladede skrue. Har her Seven Marine valgt at anvende en ZF-transmission, en gearing med tvilling tandhjul og således kom den nye muskuløse påhængsmotor til verden og blev præsenteret på bådmesser verden over. Første gang i Miami i 2011.
 
Seven Marine hævder, at det er lykkes at gøre gearskift på motoren næsten lydløse ved hjælp af elektro-hydrauliske koblinger. Skift fra bak til frem er uden den sædvanlige ”klonk-lyd” og det skulle være særlig behageligt, når man manøvrerer ved hjælp af et joystick. Sejl helt ind til stranden Udover at være en teknisk højdespringer, så er det lykkedes for Seven Marine at ramme et indbydende design. Og kunder kan bestille deres nye 557 i lige præcis den farve, man skulle ønske sig; knaldrød, skriggul, lilla eller guldfarvet? Den har udstødningssystem i rustfri stål, og det elektriske system yder 150 A (amperes) / 12 volt. Prisen afspejler så også de mange fordele. Har man tre styk 350 hk på hækken vil det prismæssigt normalt ligge omkring 110.000 dollar. To styk Seven Marine 557 vil derimod koste omkring 140.000, da de koster 69.000 dollar stykket. Seven Marine peger på, at man for at få en tilsvarende motoreffekt skulle betale mere for en diesel indenbordsmotor. Nu kan man i stedet få mere dækplads og påhængsmotorerne kan løftes op, så man kan glide helt ind til strandbredden. De første leverancer af 557 gik til kunder bosiddende ved Den Persiske Golf.
 
002 Seven Marine 557SPECIFIKATIONER
 
SEVEN MARINE 557 Motor: V8 Cadillac CTS V Sedan Kræfter: 557 hk ved 5.400 rpm Cylindervolumen: 6161 cc Vægt: 497 kg Brændselssystem: Fuel Injected Brændstof: 89 Oktan Styretøj: Elektronisk joystick El: 150A (120A @ 1000 RPM, 12V) Pris: 69.000 dollars Mere info: www.seven marine.com Brændstofsøkonomi ved 105 km/t sammenlignet med konkurrenter · Twin Seven 557's: 273,3 liter pr time · Triple Yamaha 350's: 348,3 liter pr time · Triple Mercury Verado 300's: 372,9 liter pr time Flere kræfter pr kilo motor · Seven 557GT – 1,12 hk pr kg motor (497 kg) · Yamaha 350 – 0,95 hk pr kg motor (370 kg) Kilde: http://www.seven-marine.com/motors/performance
 
 
TOPHASTIGHEDER Motor Bådtype Fart Twin Seven 557 Intrepid 375 115 km/t Twin Seven 557 Yellowfin 36 120 km/t Twin Seven 557 Fountain 38 128 km/t Triple Seven 557 Invincible 42 130 km/t
 
 
{gallery}com_form2content/p1/f33/gallery25/{/gallery}
 

{plgContentF2cEditArticleButton}{/plgContentF2cEditArticleButton}

Flemming Thomsen

Uddannet cand. phil fra Københavns Universitet. Freelance-redaktør af tidskrifter og magasiner, udarbejdelse af nyhedsbreve, redigering og markedsføring på internettet. Har arbejdet med international ejendomsformidling, virksomhedsrådgivning herunder etablering af udenlandske selskaber, handel på nettet og som iværksætter af netbutikker.

Journalistik og kommunikation: Redaktionsarbejde for Børsen Internet, Bolig Berlin (informationschef og medstifter), Danske Markedsøkonomer, freelanceredaktør af Printeren Sam-Data/HK.

Levering af artikler til Berlingske Tidende, Politiken, Dagbladenes Bureau, BådNyt, UD & SE, Computer Reseller News, svenske, norske, tyske, engelske og australske magasiner etc.

www.deadlinepress.dk